daarennoessv
 
   
Glemt log på?   Registrer  

Værdigrundlag

Indledning.

I efteråret 2002 påbegyndte vi arbejdsprocessen (der forløb frem til oktober 2004) som skulle danne grundlaget for et fælles pædagogisk ståsted for alle, både ”gamle” og ”nye” voksne i Elverhøj.

For at kunne beskrive de væsentlige sider af vores pædagogiske arbejde set ud fra barnets perspektiv, har vi valgt at bruge værdibaseret ledelse som arbejds- og styringsredskab.

Vi har forholdt os kritisk til det vi vil (hensigt, mål) og til det vi faktisk gør (pædagogisk praksis).

Definition på ordet værdi:

En stabil overbevisning om, at en bestemt adfærd eller form for tilværelse er personligt eller socialt at foretrække for andre adfærdsmåder.

Kilde: pædagogisk/psykologisk ordbog.

Vi tog udgangspunkt i:

  • at vi er fælles

  • at vi ikke skal ensrette

  • at vi har plads til forskellighed

  • at værdier er drivkraften og motivationen for vores handlinger

  • at alle værdier ikke er lige gode

På temadagene er vi via oplæg, gruppearbejde på tværs af stuerne, foredragsholder og ikke mindst de mange fremlæggelser og diskussioner i plenum hvor holdninger til værdier, etik og moral har været et gennemgående tema, nu fremkommet med vores værdigrundlag i pædagogisk praksis.

Det er blevet til 5 værdier hvor værdien ”omsorg” ikke er blevet valgt ud, men har været et must når vi arbejder med 0-6årige børn.

Vores værdigrundlag er endvidere blevet integreret med ”Elverhøjs kerneydelse” i 2009, ved at Frederiksberg Kommune i 2008 indførte at alle arbejdspladser skulle beskrive deres centrale og væsentligste arbejdsmetoder/procedure for kvalitet i deres grundlæggende kerneydelser.

Det vil sige at vores grundlæggende kerneydelser fremover er synonymt med Elverhøjs værdigrundlag.

Vi arbejdede med ”de grundlæggende kerneydelser” på vores temadage i foråret 2008. Vi havde allerførst en debat, hvor vi diskuterede ”hvem er vores brugere”. Herefter skulle vi tage stilling til, hvad der var ”vores grundlæggende ydelse”. Børnene blev vores brugere og omsorg er vores grundliggende kerneydelse.

Vi kom frem til flg. målsætning:

Vores børn skal have omsorg af nærværende voksne der formår at skabe tryghed i hverdagen, hvorved børnenes selvværd styrkes.

Herefter skulle vi tage stilling til serviceniveau/kvalitetsniveau for disse kerneydelser. Resultatet blev flg. formulering:

Når hverdagen er optimal kan vi opfylde de grundlæggende kerneydelser 100 %. Men serviceniveauet bliver ringere ved personalemangel. Vi kan på sådan en dag eksempelvis ikke sætte os og læse for 2-3 børn, tage en lille gruppe børn fra til en aktivitet, give optimal tid til det enkelte barn og styrke relationer til andre børn. Samt tilgodese AKT-børnenes ekstra behov for voksenstyrede aktiviteter. De basale behov bliver dog altid dækket.

 

Evaluering:

Op til vores pædagogiske temadage indsamler vi dokumentation til evaluering af vores værdigrundlag. Vi plukker udsagn ud fra værdierne. Disse udsagn skal dokumenteres for at afklare om der er sammenhæng ml. det skrevne og det der reelt foregik i praksis.

Det er en lang arbejdsproces at skulle lære at konkretisere vores eksempler ud fra vores hverdag. Vi er vant til at syntes og mene en hel masse. Men har måttet sande, at for at evalueringerne skal være optimale, skal vi komme med helt konkrete eksempler. Eksempelvis ” Mette sagde” ”Hugo gjorde” ”Bo vendte sig og gik”.

Et par konkrete eksempler på vores systematiske observationer:

To voksne har observeret følgende ud fra værdien omsorg hvor vi skriver at vi voksne i omsorgsrelationen skal være nærværende, tilstede, opmærksomme, se og lytte, have empati og skal være imødekomne og tydelige overfor det barn, vi er sammen med her og nu.

  1. Eksempel:

”Et barn på Alfestuen er utrygt ved de nye pusleborde. Den voksne bruger lang tid på at vise og forklare ham hvordan puslebordet virker. Barnet bliver til sidst så trygt ved situationen at det af sig selv kravler op på puslebordet”.

  1. Eksempel:

”En forælder på troldestuen fortæller om morgenen at deres barn har sovet dårligt om natten. Ved frokostbordet bliver det pågældende barn ked af det og vil ikke spise. Den voksne ved bordet lægger barnet ud at sove og tager frokost fra til senere”.

På baggrund af de systematiske observationer samt korrekturlæsning på hele værdigrundlaget har vi vurderet at der kun er behov for få rettelser. Vi havde skrevet under værdien leg, at vi tager initiativ til vandlege med balje, forklæde og gummistøvler.

Dette havde vi ingen eksempler på. Formuleringen er streget og erstattet med ” tage initiativ til vandlege ved evt. håndvasken.  Det er vigtigt for os, at det der står i værdigrundlaget også er det vi gør i praksis.

Vi har senest redigeret værdigrundlaget i oktober 2013 efter samme systematiske evaluerings-metode som beskrevet ovenfor. 

 

Elverhøjs 5 værdier:

”Omsorg”, ”fællesskab”, ”leg”, ”glæde i hverdagen” og ”nysgerrighed”.

Omsorg:

Det mest basale i omsorgsrelationen er, at vi voksne

  • er nærværende,

  • er tilstede, 

  • er opmærksomme,

  • ser og lytter,

  • har empati

  • er imødekomne og tydelige overfor det barn, vi er sammen med her og nu.

Det er vigtigt at barnet kender os, ved hvor de har os. Ligesom det er vigtigt at vi lærer barnet at kende. Børn er jo lige så forskellige som vi voksne er. Vi skal selv tro på det vi siger og gør og der skal være sammenhæng mellem vores ord og vores handlinger.

Vi skal kunne se det positive i forskellige situationer og med varme, humor og arrangement være med til at opbygge barnets identitet.

Vi skal kunne arbejde på sådan en måde, at ”regler” normer og værdier besluttes i fællesskab og vi skal acceptere, ikke at være enige om alt, men respektere et fælles fodslag.

Det er vigtigt, at børnene er trygge og har tillid til os, derfor må vi ikke være konfliktsky, men turde handle – reflektere i samråd med vores kollegaer. Vi skal ”turde” bruge hinanden.

Vi voksne i Elverhøj skal være interesserede i og i stand til at gøre noget ved vores egen personlige og faglige udvikling.

Vi skal være nærværende og imødekomne når børn og forældre kommer om morgenen, (og altid) skal de føle sig velkomne og føle sig trygge ved at, ”aflevere” deres børn til os.

Børnene får tilbudt mad flere gange om dagen. Morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad. Vi har krus fremme så børnene selv kan tage det vand, de har behov for i løbet af dagen. De mindste får tilbudt vand af de voksne i løbet af dagen udenfor måltiderne.

Vi skal tage det alvorligt hvis børnene er utrygge, vrede, kede af det eller er ”bange for”. Det er ”legalt” at have hele følelsesregistret i Elverhøj.

I vores samvær med barnet skal vi vise positive følelser, vise vi kan lide at være sammen med det og følge dets udspil og initiativer.

Vi skal tale med barnet, om de ting det er optaget af og give ros og anerkendelse, for det som barnet klarer at gøre.

Vi skal hjælpe barnet med at samle sin opmærksomhed, således at vi har fælles oplevelser, oplevelser af ting og forhold i omgivelserne.

Vi giver mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive, uddybe og forklare det vi oplever og ved at vise følelser og engagement.

I samspillet med os voksne skal barnet have opbygget sit selvværd og selvfølelse. Det er tonen, stemningen det er atmosfæren mellem barnet og den voksne, der er vigtig.

Ansvaret for denne ligger ubetinget hos den voksne.

Vores børn skal selvfølgelig have alle de knus og kram som de vil og har behov for i løbet af dagen.

Vi skal give os tid til kontakten til det enkelte barn bl.a. ved bleskiftning, tøj af og på, og vi skal huske på at de store børn, der ellers selv kan, nogle dage har behov for at vi voksne hjælper dem med tøjet og andet.

Det er også omsorg at kunne sige nej til børnene, at de må vente til det bliver deres tur. Eller at de må vente til man har tid eller, nej det må du ikke. Dette ”nej” skal helst være undtagelsen og ikke reglen. Der er ikke noget så træls som voksne der ”altid siger nej”.

Det er alfa omega at have et godt forældresamarbejde. Det kræver af os, at vi har en god tone, er tolerante imødekomne og lydhøre, også hvis forældrene kommer med kritik. Den gode daglige kontakt er så værdifuld.

Vi skal have tillid til hinanden, så vi kan tale om stort og småt vedrørende børnene.

Vi skal bruge tid på at fortælle forældrene, hvor vigtigt det er: at tøjet er efter vejret, skiftetøj, solcreme osv. er der. Vi skal være meget opmærksomme på at det ikke går ud over børnene hvis der f.eks. ikke er skiftetøj, det er ikke børnenes ansvar, men forældrenes.

  • Vi skal skabe en god dagligdag og et godt børneliv i Elverhøj, med alderssvarende udfordringer og tilbud.

  • Vi skal støtte barnets tilegnelse og udvikling af sociale færdigheder, så vi styrker barnets alsidige udvikling og selvværd.

  • Vi skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling.

  • Vi skal give rum til at lege og lære og til fysiske udfoldelse, samvær og mulighed for at udforske omgivelserne.

  • Vi skal medvirke til at barnet får et godt dannelsesgrundlag og lære at kunne fungere sammen med andre børn og voksne.

Dette forudsætter at vi voksne er fremadrettede, forandringsvillige og har egenskaber som åbenhed, tolerance og respekt for andre.

Fællesskab:

At føle sig som en del af et fællesskab giver selvtillid/selvværd og kan være med til at modvirke mobning.

Fællesskabsfølelsen blandt børnene på stuen viser sig bl.a. ved, at børnene er opmærksomme på hinanden og giver hinanden omsorg. – Hvem er ikke i børnehave i dag og hvorfor? Børnene hjælper hinanden med praktiske gøremål fx at tage tøjet på og af.

Barnet kan gøre en voksen opmærksom på, at et andet barn har brug for hjælp eller trøst. Fællesskabsfølelse er med til at udvikle empati og accept af forskelligheder blandt børnene og tolerance (lille Peter tegner kradserier, men han er jo også kun 2 år!). Fælles oplevelser er også med til at skabe fællesskab: Kan du huske dengang vi ……

For at give børnene en følelse af fællesskab, som rækker ud over den enkelte stue, er legegrupperne et godt eksempel på dette. Her er børnene aldersmæssigt sammen på tværs af huset. Her leges, gøres udflugter og lignende. Her lærer barnet de andre jævnaldrende at kende. Her lettes overgangen til skolestart ved at en lille flok følges ad til starten på et nyt liv.

Fællesrummene giver mulighed for spontane lege, børnene imellem. Her møder man ikke kun børnene fra sin egen stue, men fra hele huset.

Der opstår måske fælles interesser, som gør, at der skabes venskaber på tværs af stuerne.

Traditioner er en god ting for at opnå fællesskabsfølelse. - Fx fastelavn, hvor der i en måneds tid arbejdes med udklædning. Alle børn har tjek på, hvad den og den skal udklædes som. Og alle udklædninger er lige gode. Der peges ikke fingre, men der er interesse og glæde over udklædningen.

Leg:

Vi har valgt værdien leg, fordi legen udgør en væsentlig del af børns liv og samtidig rummer den stor livsglæde. Børn elsker at lege, de vil lege alle steder, på alle tidspunkter og i alle sammenhænge.

Vigtigst for barnet er dog de sociale relationer til andre børn. At de har nogle legekammerater og venner blandt de andre børn. Glæden ved at se hinanden, fortælle hinanden om oplevelser, lege med hinanden. Det er vigtigt, at vi støtter børnenes venskaber og giver dem nogle gode oplevelser sammen.

Vi skal støtte barnet i relationer til andre børn. Det kan vi ved interesse og indlevelse. Vi kan bl.a. finde ud af hvad der interesserer barnet og dermed starte en leg og støtte barnet i legen.

Leg på tværs er også vigtig, da der er stor aldersspredning på stuerne. Vi skal se og give plads til børnenes relationer til børn på andre stuer. Vi skal støtte og evt. opfordre til leg på tværs af huset, samt ikke mindst give plads til besøg på stuerne og til, at børnene kan spise sammen. Ofte har vi besøg til frugt af et barn fra en anden stue.

Vores legegrupper har også til formål at give jævnaldrende børn nogle oplevelser sammen, så de derved igennem interesser og leg kan skabe relationer og venskaber til andre børn på samme alder.

Legen er meget spontan og børn er meget gode til selv at finde på en leg. Både kortvarige lege og lege der kan vare i flere dage.

Men nogle gange skal man lige hjælpe børnene i gang med en leg. Der skal dog ikke meget til før børnenes fantasi fører legen videre. Et lille eks. hvor børnene formår at videreudvikle en leg som en voksen har startet:

Nogle store piger kigger på de sommerferiekort, som stuen har modtaget fra børnene. Den voksne på stuen spørger om de vil lege posthus og hjælper dem med at lave en disk. Pigerne begynder at lave breve, som kan sendes fra posthuset og de skiftes til at stå bagved diske.

Legen er barnets vej til erkendelse af sig selv og sin omverden. I løbet af en dag får barnet en masse indtryk og oplevelser. Igennem fordybelse i legen bearbejder barnet alle disse indtryk og følelser og får derved en erkendelse af sig selv og sin omverden. Derfor er det vigtigt at vi giver barnet tid og plads til at lege, samt at vi ikke undervurderer en leg. F.eks. er det ofte tydeligt i en rolleleg, at barnet efterligner en person og dette ofte for at forstå en handling.

Igennem legen lærer og erfarer barnet forskellige færdigheder og derfor har legen stor betydning for barnets udvikling. Vi finder det værdifuldt at lege med modellervoks, som er en god leg for børn i alle aldersgrupper. Børnene sidder og hygger sig i et fællesskab med andre børn og voksne. Både fantasien, sproget og sansemotorikken bliver styrket.

Vi har en fantastisk legeplads, hvor børn i alle aldre har mulighed for at cykle. Hver dag bliver der drønet rundt på løbecykler på fliserne. De små omkring 2 år kører på motorcykler ned af bakken. De er vilde med det og samtidig styrker det deres grovmotorik, balance og koncentration.

Børnene leger også tit med vand på legepladsen. Hopper og cykler gennem vandpytter, laver mad med vand og sand i spande eller parfume med vand og blomster. Her er det selvfølgelig de voksnes ansvar at sørge for at børnene ikke er våde for længe og derved bliver kolde.

Når det er varmt leger vi også med vand ved karret med voksenopsyn hele tiden. Når det er efterårsvejr og der vandpytter, er der leg med vand med den rette påklædning (regntøj, gummistøvler). Leg i vandpytter er altid sammen med en voksen.

Nogle børn har brug for meget plads i deres leg, så det er vigtigt at skabe mulighed for at være ”vilde”. Hertil har vi en godt indrettet institution med "flyvergangen" som er vores lange gang, vores to fællesrum "værkstedet" og "puderummet", samt legepladsen. Disse lege er vigtige for barnets udvikling af motoriske færdigheder.

Legen er afhængig af omgivelsernes tilstedeværelse og engagement for at kunne udvikle sig.

Når et barn har svært ved at lege, skal vi gå ned i børnehøjde og vise hvilken funktion det forskellige legetøj har. Vi skal støtte barnet i legen og rose i barnets forståelse.

Vi skal støtte børnenes leg, bl.a. ved at give børnene inspiration og bidrage med input til videreudvikling af en allerede påbegyndt leg.

Vi skal støtte det barn der har svært ved at komme ind i en leg, f.eks. ved at finde på en rolle der passer til legen og så vise barnet hvor sjov rollen er, ved selv at agere. Rollen bliver tit sjovere, når en voksen spiller den og barnet bliver mere værdsat. Desuden synes børn altid det er sjovt, når en voksen deltager i legen.

Dog skal børn også have lov til at lege uden at blive forstyrret af andre børn. De skal ikke altid give plads til flere i legen og har ret til at sige nej. Så må vi som voksne finde et alternativ for barnet.

Glæde i hverdagen:

I Elverhøj skal der være rart at være. Det skal være sjovt at gå i børnehave. Børn og voksne skal føle sig velkomne når de kommer.

Vi skal hilse på hinanden når man mødes. Det er vigtigt at der bliver taget godt imod børnene om morgenen. Personalet skal vise opmærksomhed og sige godmorgen til forældre og børn når de kommer.

Det er ikke ensbetydende med at man skal stoppe med det man er i gang med når et barn kommer, men det er godt lige at få øjenkontakt med forældrene så de ved at man er opmærksom på at de er kommet. Det giver en god start for alle. Børnene viser stor glæde ved at se hinanden og det er dejligt at se at børnene er glade for hinanden.

Personalet skal værne om hinanden. Man skal være bedre til at bede om hjælp. Hvis man fx skal være alene. Det kan gøre hverdagen lidt bedre og behageligere for alle hvis man hjælpes ad. Så er der også bedre plads til at være spontan. De regler vi har, skal ikke være så stive at de udelukker spontanitet.

Spontaniteten kan være et middel til at styrke fantasien. Fantasien er vigtig for legen.

Engang imellem er det tilladt at bryde reglerne. Fx vores voksenstole. Børnene ved godt at de ikke må køre på dem. Men engang imellem ser man måske ikke at det sker og så er det også i orden. Det er fristende for børnene at prøve.

Vi skal være voksne som har lyst til at arbejde lige netop i Elverhøj. Vi skal vise overfor børnene at vi kan lide vores arbejde og vi kan lide hinanden. Hvis vi udstråler glæde ved arbejdet giver det en bedre stemning på stuen og det har indvirkning på hvordan dagen forløber.

Hvis vi skælder meget ud skaber det hurtigt en dårlig atmosfære både hos børn og voksne. Det er ikke rart for det enkelte barn at blive skældt ud / irettesat. Vi skal i stedet prøve at forstå, hvorfor barnet gør som det gør og prøve at ændre adfærden og ikke barnet. Ved at være på forkant med situationen kan vi forebygge og undgå at skælde ud/irettesætte. Børn kan bedre forstå den enkelte "situation" hvis vi, når vi "skælder ud", fortæller hvad de skal gøre i stedet for at fremhæve det de ikke skal gøre.

Vi skal bruge humor i vores arbejde. Børn kan godt lide at man laver sjov med dem eller man laver sjove ting med dem. En god latter kan løse op for meget. Men vi skal selvfølgelig være bevidste om at børn har svært ved at forstå ironi.

Vi skal vise børn og voksne, at vi ”kun” er mennesker. Mennesker som også kan tage fejl nogle gange. Selvfølgelig kan vi ikke gå rundt og være glade hele tiden, men hvis man har en dårlig dag kan det være en stor hjælp for de andre personaler på stuen at vide det. Fordi man så bedre kan forstå hvorfor vedkommende er sådan i dag. Men samtidig må man også tage sig sammen over for børnene og ikke vise sin frustration og vrede over noget som de ikke har del i.

Vi skal prøve at vende det negative til positivt. Være bedre til at stoppe op og ikke gøre tingene værre end de er. Der er dage hvor tingene spidser til pga. sygdom blandt personalet, men kan man grine lidt af det bagefter i stedet for at blive sur over de folk der er syge, kan det lette stemningen.

Vi skal være gode til at give hinanden ros. Få ideer fra hinanden. Benytte os af, at vi alle har forskellige interesser og kompetencer og udnytte dem.

Nysgerrighed:

Vi er bevidste om at vi sammen har en betydning for, hvordan kulturen opleves i Elverhøj. Den enkelte pædagog kan ikke lægge linjen alene, men det, at vi alle tager ansvar for vores pædagogiske virke og reflekterer over vores handlinger bevirker, at der hele tiden arbejdes på, at der er overensstemmelse mellem det vi siger, og det vi gør.

Barnets selvværd er fundamentet for dets udvikling og dets evne til at tilegne sig viden.

At tilegne sig viden kræver nysgerrighed og for at styrke nysgerrigheden, skal barnets selvværd støttes.

Forudsætningen for dette er nærværende voksne som formår at indgå i et følelsesmæssigt samvær med det enkelte barn, hvor der bliver skabt en tilknytningsrelation, der er af sådan karakter, at barnet føler sig holdt af, værdsat, forstået og respekteret.

Det er vores opgave, at skabe en inspirerende hverdag med plads til undren og nysgerrighed.

Hvad er børnene optaget af?  Nysgerrige over?  Hvad er svært?  Hvad er spændende? Hvad leger de for øjeblikket?  Hvem leger de med for øjeblikket?

For at dagligdagen skal være meningsfuld for barnet, må der respektfuldt også tages udgangspunkt i det barnet viser/udtrykker, er relevant. Dér ligger motivationen, og derfra kan vi, uden at voksenstyre, udvide dets verden.

Med dette opnår vi også den kvalitet at skabe et udviklingsforum hvor vi på den ene side støtter og udvikler barnets egne kompetencer samtidig med at der er mulighed for selv at gå på opdagelse på legepladsen og eksperimentere på egen hånd.

Et eksempel på at gribe børnene i deres eget virke kunne være, at de p.t. er meget optaget af at lege købmand og deraf har en stor interesse for tallenes betydning.

Børn er født nysgerrige og aktivt handlende. De har stor lyst til at udforske verdenen og sætte spørgsmålstegn til, hvordan ting og sager hænger sammen. Vi skal som voksne, prøve efter bedste evne at svare på børnenes mange ”hvorfor”.

I Elverhøj vil der være en vekselvirkning mellem planlagte og spontane aktiviteter. Aktivitetsplaner skal /kan være retningsgivende. Vi har ansvar for, at skabe tid og rum for stimulering af børnenes nysgerrighed, over forholdet mellem voksenstyrede og børnenes egne initiativer.

For at imødekomme og opnå disse udviklingsmuligheder er det vigtigt, at vi bruger vores stue- og personalemøderne til at synliggøre vores iagttagelser og nuværende/fremtidige aktivitetsplaner/gøremål.

Afslutning:

Selvom det har været et meget lærerigt udviklingsarbejde hvor vi har evnet at arbejde målrettet og systematisk med udarbejdelsen af vores værdigrundlag kvalificerer dette grundlag sig ikke til vores pædagogiske praksis uden, at vi hele tiden spørger os selv, om det vi siger/skriver også er det vi gør”.

Vi vil fremover altid skulle være bevidste om, at denne proces altid vil være på dagsordenen og at vi skal blive dygtigere til at spørge os selv, om det vi oplever i vores dagligdag, har samme kontekst som vores beskrevne værdigrundlag.