daarennoessv
 
   
Glemt log på?   Registrer  

Læreplan

Forord og historik

Alle dagtilbud skal efter dagtilbudsloven udarbejde en pædagogisk læreplan efter følgende seks temaer:

  • Barnets alsidige personlige udvikling

  • Sociale kompetencer

  • Sprog

  • Krop og bevægelse

  • Naturen og naturfænomener

  • Kulturelle udtryksformer og værdier

Her har vores værdigrundlag været et rigtig godt redskab at arbejde ud fra. Et af resultaterne med værdiarbejdet var bl.a. disse læreplansmålsætninger for trivsel og udvikling for Elverhøjbørnene.

  • Vi skal skabe en god dagligdag og et godt børneliv i Elverhøj, med alderssvarende udfordringer og tilbud.

  • Vi skal støtte barnets tilegnelse og udvikling af sociale færdigheder, så vi styrker barnets alsidige udvikling og selvværd.

  • Vi skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling.

  • Vi skal give rum til at lege og lære og til fysiske udfoldelse, samvær og mulighed for at udforske omgivelserne.

  • Vi skal medvirke til at barnet får et godt dannelsesgrundlag og lære at kunne fungere sammen med andre børn og voksne.

Dette forudsætter at vi voksne er fremadrettede, forandringsvillige og har egenskaber som åbenhed, tolerance og respekt for andre.

Vi påbegyndte handlingsplanerne for de seks temaer i 2005, og i juni 2007 var alle 6 temaer blevet implementeret i en handlingsplan. Det har været en rigtig god lærerig proces hvor hele personalegruppen har deltaget med stort engagement. Vi har haft mange pædagogiske temaer på programmet. Vi har bl.a. været inde og diskutere og definere læringsbegrebet, anerkendende relationer, voksen- og børneperspektiv, dannelse, rollemodeller, faglig bevidsthed og refleksion. 

Vi har endvidere fået afklaret, hvor vi som personale havde styrker og svagheder. Der blev udfærdiget et kompetenceafklaringsskema, hvor vi som voksne kunne ønske efteruddannelse.

Det er en løbende proces, hvor vi hele tiden skal sørge for at vores fælles kompetencer lever op til de mål og krav, der fordres for at sikre optimale lærings- og udviklingsmuligheder for Elverhøjbørnene.

 

Lærerplansevaluering:

Lederen af vores dagtilbud er, ifølge dagtilbudsloven, ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske lærerplan, herunder at revidere lærerplanen, hvis der sker væsentlige ændringer i tilbuddet eller evalueringen tilsiger dette. Ifølge loven skal den revideres mindst hvert andet år.

 

Den løbende og daglige evaluering:

Vi vælger mål ud, som der arbejdes med hver dag; hvilket betyder, at vi ikke kun venter med at evaluere til hvert andet år, men at dette også gøres løbende.

Vores evalueringskultur tager udgangspunkt i tre overordnede perspektiver eller principper:

 

  • At evaluering foregår løbende og dagligt, bl.a. i dagligdagsrefleksioner, ud fra små iagttagelser, alene eller med kollegaerne, ved at skrive noter til sig selv i små logbøger, samt opsamlinger og erfaringsudveksling på stuemøder, vidensdelingsmøder og personalemøder.

  • Ved evalueringerne tages der udgangspunkt i hele barnet. Med dette menes, at vi medtager en bred forståelse af barnet i evalueringen. Når vi eksempelvis sætter fokus på måltidet, evaluerer og reflekterer vi ikke isoleret på det der sker ved selve måltidet, men vi kigger også generelt på barnets sociale kompetencer, kulturbaggrund, udviklingstrin osv. Derfor inddrages ofte alle lærerplanstemaerne i vores evalueringer.

  • Herudover evalueres der ud fra flere områder og perspektiver sideløbende, eksempelvis ud fra såvel værdigrundlag, læreplaner, inklusion, børnemiljøvurderinger samt både ud fra et voksen -og børneperspektiv. 

 

Den systematiske evalueringsproces i Elverhøj omfatter:

Evaluering af værdigrundlag og pædagogisk målsætning, læreplansmålsætning og fokuspunkter. Vi laver systematiske iagttagelser ud fra vores opstillede mål i lærerplanen. På temadage skal personalet give 3 eksempler på om et mål er opfyldt ud fra nogle hverdagsepisoder. Hvis eksempelvis vi evaluerer på vores mål om at børnene selv hælder op ved måltider, finder personalet 3 eksempler, hvor de kan se at dette faktisk er noget der aktivt arbejdes med på stuerne i hverdagen; altså at vi gør det vi siger vi gør - i praksis.

Afklaring af egen og kollegaers kompetencer og udviklingsmål. Dette har vi arbejdet med ved udfærdigelse af et kompetenceafklaringsskema. Her er blevet belyst hvor vi mestrer at praktisere lærerplanerne, og hvor vi skal sætte ind med kompetenceudvikling. Dette har bl.a. resulteret i igangsættelsen af et stort projekt: Krop og bevægelse på legepladsen.

Forberedelse og afholdelse af forældrekonsultationer, hvor vi har udarbejdet materiale vedr. trivsel; kaldet Relations-metoden og tandhjulsmodellen, der indeholder en systematisk trivselsundersøgelse, der er med til at sikre omsorg til alle børn i Elverhøj – så hvert barn i både vuggestuen og børnehaven har mindst én tæt voksenkontakt. Der evalueres systematisk ud fra iagttagelser bl.a. med hensyn til barnets position i forhold til kontakt, både til jævnaldrende og voksne, samt barnets position i forhold til børnefællesskaber. Der ufærdiges et trivselsskema for hvert barn. Disse skemaer arbejdes der endvidere med på stuemøder, personalemøder og forældrekonsultationer. På denne måde sikrer vi, at vi systematisk undersøger om vi lever op til vores målsætning, og om vi arbejder med de stillede mål på en måde – det vil sige i vores praksis - der sikrer det enkelte barn de bedste udviklingsbetingelser i Elverhøj og i livet.

 Dokumentation:

I Elverhøj har vi valgt følgende dokumentationsmetoder for at synliggøre og formidle vores pædagogiske praksis overfor børn, forældre og os selv:

  • Vi skriver dagbog og fortæller her kort om dagens begivenheder. Forældrene bliver herigennem orienteret om dagens aktiviteter, og vi kan se tilbage og ”holde os selv i ørerne”, når vi evaluerer praksis.

  • Ophængning af fotos/billeder af fællesoplevelser.

  • Ophængning/udsmykning af børnenes kreativiteter.

  • Nyhedsbreve.

For at dokumentere om vores pædagogiske praksis lever op til vores egen målsætning, har vi valgt at bruge fire metoder:

  • Matrix som gør det muligt at sammenholde en variation af praksismuligheder, forskellige aktiviteter op imod de udviklingsmål og læringsmål vi har sat os.

  • Observationsanalyse, inspireret af Trine Beck, som tydeliggør om vi gør det, vi tror vi gør, og som vi har sat os for at gøre, eller om vi skal gøre noget andet.

  • SMTTE- modellen er en norsk model, som betegnes som en dynamisk udviklingsmodel.

  • Fokuspunkter som vil indeholde pædagogiske indsatsområder

Der vil blive udvalgt en bestemt praksis eller aktivitet. De indsamlede informationer skal bruges til at få belyst, om vi har sammenhæng mellem læreplanens mål, og det vi går og gør i praksis.

Dokumentations- og evalueringsprocessen giver os:

  • Fokus på, om vi formår, at mestre forskellen på voksen og børnehøjde i den praktiske analysedel. Den sætter fokus på, at vi i det daglige, højner vores nysgerrighed og mindsker vores forudindtagethed.

  • Viden som tydeliggør om der er sammenhæng mellem vores mål, og det vi går og gør i praksis.

  • Afklaring af kompetence og udviklingsmål.

  • Ny erkendelse og en fortolkningsproces, som fører til en ny forståelsesramme.

  • Viden om effekten af vores indsats.

Det er vi vigtigt for os voksne, at vi forstår at mestre de pædagogiske spor, vi får sat os ved at arbejde med systematiske evalueringsmetoder. Hvilken effekt har det haft på vores/børnenes hverdag, hvad er blevet forandret, hvad er gået godt og hvad kan vi gøre bedre?

Der tages højde for at alle børn ikke er ens, og at stuerne har forskellige vilkår (børnegruppens sammensætning, alder hos børnene, behov hos børnene osv. varierer). Herudover tager vi udgangspunkt i en udviklingsforståelse, hvor der ikke udelukkende ses på børns udviklingsområder, som isolerede størrelser, men ud fra en helhedsforståelse, for at give barnet de bedst mulige betingelser. 

 

Handlingsplan for læreplanens 6 temaer.

De følgende sider beskriver handlingsplan for lærerplanens 6 temaer. Her beskrives såvel mål for de 0-3.årige og for de 3-6.årige, aktiviteter og processer, med eksempler fra hverdagen, ved hvert enkelte temaer i læreplanen. 

  1. Kulturelle udtryksformer og værdier

Mål

 

1.

Kulturelle

Udtryksformer og

værdier

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Børnene skal afstemt efter deres alder, deltage i og lære om kulturelle traditioner såsom: fastelavn, jul, påske og fødselsdage.

Børnene skal mødes af voksne der formår at formidle kultur, normer, værdier og spilleregler.

Børnene skal have tid, rum og plads til at udvikle deres egen kultur, således at Elverhøjs kultur både er for børn, med børn og af børn.

For aldersgruppen 0-3 år:

·         Børnene skal, med en undersøgende tilgang, kunne lege parallelt med andre børn, og iagttage og imitere både børn og voksne.

·         Børnene skal gennem leg, gradvist få kendskab til kultur og kulturelle udtryksformer.

·         Børnene skal med tiden få kendskab både til husets kultur og traditioner, og til nærmiljøet kulturtilbud.

For aldersgruppen 3-6 år:

·         Børnene skal have kendskab til, øve sig i, og kunne eksperimentere med en bred vifte af kulturelle udtryksformer.

·         Børnene skal gradvist kunne benytte kulturelle udtryksformer i deres tiltagende brug af rollelege og konstruktionslege, samt fantasilege og regellege. Og heri kunne inddrage tidligere erfaringer og oplevelser.

·         Ydermere skal børnene have kendskab til både Elverhøjs kultur og traditioner, og danske -og forskellige landes traditioner – altid med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe.

Aktiviteter

Kulturelle

udtryksformer og

værdier

Leg/rollelege – Ture – Sang, musik og rytmik – At se/spille teater – Historien – Museer/udstillinger – Puderum/værkstedsleg – Kreative/skabende aktiviteter – Nærmiljø, cykelkultur

 

Procesbeskrivelse

Kulturelle

udtryksformer og værdier

 

Leg:

Det 0-3-årige barn: barnet i denne alder undersøger materialer, og skal præsenteres for forskellige materialer. Når barnet kan sidde op inddrages barnet i muligheder for at lege borte tit, putte ting ned i noget – hælde ud, bygge tårne af klodser sammen med en voksne og vælte dem, smide ting på gulvet, lege give og tage – lege (’tak og vær så god’). Når barnet er 15-17 måneder leges der ’hælde-kaffe-i-tomme-kopper-legen’, og køkken. Her forsøges børnene understøttet i at lege sammen, ved siden af hinanden og senere sammen. De 2- 3-årige børn kan integreres i lege som indeholder turtagning; køre på små knallerter efter hinanden i en bane, eller hoppe ned fra en lille stol og videre i en krybe/kravle-bane efter tur.

Barnet i 3-6 års alderen: I legen skaber børnene deres egen kultur. De afprøver og improviserer, laver nye regler og udbygger legen. En produktion af ispinde kan udvikle sig til en isbutik med ”sælger og køber” og ende som en fødselsdagsfest.   I rollelegen får børnene mulighed for at bearbejde både gode og dårlige oplevelser, afprøve forskellige roller og få kendskab til at aftale og indgå kompromiser.

Når børnene eksempelvis leger ”far, mor og børn”, må de først aftale hvem der skal henholdsvis være moren, faren og babyen. Hvor skal vi bo? og hvad skal vi lave?

Legen giver os voksne indblik i børnenes kultur og et kendskab til de ting, der rører sig børnene imellem. Dette kendskab skal vi bruge som udgangspunkt for en forståelse af børnekulturen og dermed bedre støtte op om denne.

Ved at respektere leg og samtidig deltage og bidrage med input og ideer, kan vi voksne være med til at udvikle legen og tilføje nye indfaldsvinkler.

Børnene har brug for plads og rum til at lege. Derfor har vi i Elverhøj rum der ikke er møbleret, hvilket giver børnene mulighed for selv at danne og opstille rammerne for deres leg.

Børn har også brug for at lege uden hele tiden at blive kigget over skulderen af en voksen. Derfor er vores legeplads indrettet med små gemmesteder der giver plads til hemmeligheder og plads til at være sig selv.

Ture og nærmiljø:

Vi tager på ture med børnene for at give dem forskellige oplevelser og indtryk. Turen kan foregå i nærmiljøet, hvor vi beskæftiger os med det, som er rundt omkring os:

  • Her bor jeg
  • Her leger jeg
  • Her er skolen
  • Biblioteket osv.

Turene kan også gå længere væk til parker, museer, udstillinger, teater mm. Disse ture giver børnene mulighed for at udvide deres ”verdensbillede”.

De 0-3.årige børn vil få glæde ved genkendelse af de steder de færdes med deres familie.

For de 3-6.årige kan der på disse ture kan opstå spontane samtaler om det vi ser på vejen.

Eksempelvis kan vi på vejen gå forbi en statue, som giver anledning til en snak om hvem han er. Hvorfor ser han sådan ud? Og hvad laver han der?

Kreative/skabende aktiviteter:

Vi vil give børnene mulighed for at eksperimentere med så mange materialer som muligt. Disse kan fx være: maling, pap, papir, træ og ler.

De 0-3.årige børn: For de helt små børn er modellervoks en stor oplevelse, og efterhånden kan der introduceres flere materialer de kan undersøge. For de yngste børn er det vigtigt at de har mulighed for at lære gennem at gøre.

De 3- 6. årige børn kan bedre mestre symbolbrug og overføre viden eller oplevelser til inspiration til egne produkter. Eksempelvis: For at hente inspiration kan vi tage på udstillinger og museer. Her er det vigtigt, at vi som voksne bruger disse oplevelser til at igangsætte forskellige aktiviteter.

Eksempelvis ser børnene en udstilling på strøget med en kæmpe edderkop. Hjemme i Elverhøj taler børn og voksne i fællesskab om det vi har oplevet, hvilket kan udmunde i at børnene tegner og maler billeder af edderkopper. Hermed bearbejder børnene deres oplevelser. Når de kommer ”hele vejen rundt” om en oplevelse, eller et indtryk, vil de bedre kunne huske, og forstå den.      

Cykelkultur:

I Elverhøj har vi en cykelkultur. Vores legeplads er indrettet med cykelbaner og kuperet terræn. Næsten alle børn, der går ud af Elverhøj kan cykle uden støtteben. Man må gerne have sin egen cykel med.

De 0-3. årige: Barnet hjælpes til at finde en cykel som de magter at øve sig på og en passende bane.

De 3-6. årige: De ældste børn får også hjælp til at vælge en passende størrelse cykel og udfordringer der passer til alderen.

Traditioner:

Børn skal introduceres for forskellige traditioner ved eksempelvis, at holde fastelavn, julefest, påske og sommerfest fordi dette er en del af den danske kulturarv.

Disse aktiviteter skaber fællesskabsfølelse og glæde i hverdagen.

Fællesskabsfølelse og glæde skabes bl.a. ved at vi, som voksne, inddrager børnene i forberedelserne til aktiviteterne.

Herved skaber vi en fælles tradition.

De 0-3. årige: det er ikke alle børn der eksempelvis har haft en maske på til fastelavn. Vi hjælper børnene til at forstå det at klæde sig ud og leger med det at klæde ud.

De 3-6. årige: de ældste børn har mere erfaring med udklædning, historier der følger med traditioner og højtider.

I Elverhøj vægter vi traditioner højt.

Til fastelavn laver vi dragter og rekvisitter sammen med børnene. Vi vælger et fælles emne f.eks. havet og ud fra det emne vælger børnene hvad de vil være. Målet med projektet er, at børnene selv laver dragterne med støtte fra den voksne.

Til påske skal alle børn på legepladsen og lede efter æg, som påskeharen har gemt. Vi spiser fælles påskefrokost sammen.

Om sommeren tager vi i Frederiksberg Have og sejler i robådene og går i Marionetteatret i Kongens Have.

Om efteråret laver vi kastanjedyr og kan tage i skoven og samle blade og kogler.

I december måned forbereder vi julen. Det er en rigtig dejlig tid. Målet med julen i Elverhøj er, at det skal være stemningsfuldt og uden stress. Der bliver lavet julegaver med børnene for de børn, der har lyst og har alderen til det. Det vigtigste er, at vi griber dagen, så julen bliver et godt barndomsminde.

  1. Sprog

Mål

Sprog

Vores mål er, at alle børn skal have udviklet det hele sprog, eksempelvis kropssproget, det talte sprog og sprogforståelse. Børnene skal have udvidet deres ordforåd, og med tiden lære at sætte ord på ting, handlinger og følelser, som de oplever i dagligdagens aktiviteter Alle børn skal lære sprogets nuancer, begreber og regler at kende, og vi vil respektere, at hvert barn har sin egen læringsstil, og sin egen måde at lære sproget på.

For aldersgruppen 0-3 år:

·         Børnene skal lære at forstå det talte sprog om almindelige dagligdagsting og handlinger.

·         Børnene skal have udviklet deres sprog, og styrkes i at kunne udtrykke deres følelser med sproget.

For aldersgruppen 3-6 år:

·         Børnene skal præsenteres for sprogets mange muligheder, fx at det kan bruges til at fortælle, at samtale, at turde sige sin mening, at fantasere, at respektere, at få hjælp, at løse konflikter, at undskylde, at synge, at være kreative, at inkludere, at tale i små og store grupper.   

·         Børnene skal med tiden kunne sige fra og til og fortælle hvad de ønsker, og kunne gøre sig forståelige.

·         Børnene skal udfordres til at bruge sproget kreativt og lege med det, samt at være nysgerrig på det.

Aktiviteter

 

 

Sprog

Rytmik - Højtlæsning/højtlæsningsgrupper - Ture og oplevelser – Samtale - Kreative aktiviteter - Rim og remser – Sang - Spil – Leg.

Børnene skal have mulighed for at deltage i det praktiske arbejde.

Procesbeskrivelse

 

 

 

Sprog

Børn tilegner sig sprog i samspil med andre.

Vi vil i vores aktiviteter lade ord følge handling samt støtte børnenes opmærksomhed, ved at stimulere børnenes egne initiativer til dialog.

Vi vil lære børnene at med sproget kan vi give udtryk for hvad vi tænker, mener og har behov for. Formidle vores erfaringer, være åbne for vores følelser og når vi lytter til andre eller stiller dem spørgsmål kan vi lære, at forstå hvordan, eller hvorfor, andre mennesker tænker, føler og handler som de gør.  

Vi vil lære børnene at med sprogets hjælp kan vi opdage hvor forskellige vi er eller hvor ens vi også kan være.  

Børnene skal have mulighed for at udtrykke sig i et samspil med andre, så de får udviklet deres sproglige identitet og deres selvværd.  

  

Rytmik:

Ved at hoppe, danse, kravle med børnene og sætte ord på det vi gør, lærer børnene forskellige begreber såsom hoppe, nede, oppe, foran og bagved.

Ved hjælp af sanglege, rim og remser lærer børnene sproget på en kreativ og sjov måde. De lærer at udtrykke sig vha. kropssprog, mimik og toneleje.

Bevægelse er vigtig i forhold til at udvikle sproget. Legen og fællesskabet gør det sjovt for børnene og det er vigtigt i en læringsproces.

De 0-3. årige: De yngste børn understøttes i motorisk udfoldelse, som at rulle, kravle, rejse sig ved støtte, gå og senere hoppe, gå op og ned ad bakker og danse. Små sanglege hvor de kan medvirke via fagter og små ord. Cykle på trehjulet cykel og løbecykler.

De 3-6. årige: For denne aldersgruppe bliver de motoriske udfordringer indbygget i sanglege med flere ord og fagter, turtagning, mere fysisk udfoldelse med løb op og ned ad bakker. Cykle på trehjulet cykel, løbecykler og tohjulede cykler. Vi leger regellege med boldspil og roller.

Højtlæsning:

Vi læser højt for børnene for at de kan udvikle deres ordforråd. Når vi læser spørger vi ind til det der sker i historien. Det kan være bestemte ords betydning, hvordan ser ansigterne ud, er man sur, glad mv. Det skærper deres koncentration og de lærer at følge med.

Samtidig får de større børn mulighed, for at forholde sig til det skrevne sprog og dets betydning.

Det er godt at inddele børnene i alderssvarende grupper. På den måde kan vi bedre finde bøger, der passer til de enkeltes alderstrin. Vi kan finde bøger om aktuelle temaer, der optager børnene, herunder rim og remser, eventyr eller som indledning/forberedelse til en tur. Børnene kan tage deres yndlingsbog med, så den kan blive læst højt for deres kammerater.

Det styrker fællesskabet og børnene lærer at give udtryk for sig selv.

De 0-3årige: Vi bruger dialogisk læsning til de yngste børn. Her vil det ofte være pegebøger med forskellige billeder. På den måde kan man øve forskellige begreber fx dyrelyde, former, stor, lille, oppe, nede. De 3-6årige: Til de ældste børn bruger vi også dialogisk læsning og vil understøtte deres hukommelse, koncentration og opmærksomhed gennem læsning: Mens vi læser bogen kan vi tale om:

o   Kan du huske da …………

o   Hvad skete der så …..

Historien kan godt udvikle sig til en leg. Fx kan legepladsens bro bruges til fortællingen om de tre bukke bruse. På den måde lærer børnene at få en forståelse for deres omverden.

Skiftning af børn:

De 0-3årige: At pusle og skifte børnene er noget vi gør mange gange i løbet af dagen. Vi skal sørge for, at den tid vi bruger bliver en positiv oplevelse for både barn og voksen. Det er bl.a. i den situation, at vi kan have direkte samtale og tæt kontakt med et barn.

Vi skal sætte ord på det vi gør. Dette kan også hjælpe de børn, der ikke kan lide at blive skiftet.

Vi lærer børnene de forskellige kropsdele fx øje, næse, mund, navle og tæer. Efterhånden lærer barnet selv at pege/sætte ord på det vi spørger om.

Vi kan også bruge rim og remser fx pandeben – næsetip – mundelip og kilde. Vi skal give os tid til, at gøre puslesituationen til en hyggelig og lærerig stund. Når børnene føler sig forstået – når der er samvær og kommunikation – fremmer det lysten til at lære.

Ture/oplevelser:

Vi går tit ture med børnene. Det kan være en lille gruppe børn eller hele stuen. De 0-3årige har stor glæde ved at gå tur i området omkring institutionen. Der er altid mange ting at se på. De voksne skal sætte ord på og fortælle om de ting, de ser på vejen.

De 3-6årige har selvfølgelig også glæde af at gå i nærmiljøet, men har også brug for ture lidt længere væk. Legegrupperne er en god mulighed for at komme på fx udstillinger og andre legepladser. Dette giver børnene en mulighed for at forstå og at skabe kontakt til deres omverden.

Spil:

De 0-3årige: Vi leger gemmeleg med bamse der råber: ”jeg er her!”, og prøver at introducere de 2-3årige med billedlotteri med få tavler og billeder.

De 3-6årige: Vi spiller tit forskellige spil på stuerne. Det kan fx være billedlotteri, huskespil, farvespil og lign. Når vi spiller den slags spil vil børnene få øvet forskellige begreber fx farver, dyr, hverdagsting eller hvad der nu er som motiv på billedlotteriet. Børnene lærer at vente på deres tur, og bliver bedre til at koncentrere sig. Der bliver skabt et fællesskab og grobund for kommunikation børnene imellem.

  1. Sociale kompetencer

Mål

 

Sociale kompetencer

Alle børn skal inddrages i og opmuntres til at deltage i det sociale liv.

De skal opleve tryghed og tillid til hinanden og omverdenen. Vi skal lære dem at være tolerante, anerkendende og respekterende overfor hinanden, ved selv at være rollemodeller.

For aldersgruppen 0-3 år:

·         Børnene skal med tiden lære at agere i sociale situationer. Vi skal her hjælpe dem, ved at tage vare på svære situationer, så de med tiden lærer at løse konflikter.

·         Vi skal give børnene handlemuligheder, og støtte op om at bruge det talte sprog i sociale sammenhænge.

·         Børnene skal med tiden lære at udtrykke sig verbalt, og få forståelse for andre, ved at vi hjælper dem med at sætte ord på deres følelser, sætte ord på situationer og på deres og andres handlinger.

For aldersgruppen 3-6 år:  

·         Børnene skal kunne sige fra og til, og kunne udvise indlevelsesevne og lytte til andre.

·         De skal selv, eller med voksenhjælp, kunne se og benytte forskellige handlemuligheder i konflikter, og derved have medansvar i fællesskabet.

·         Børnene skal opleve fællesskabsfølelse, tolerance og plads til forskelligheder.

·         De skal have plads og rum til at skabe/danne fællesskab og venskaber på kryds og tværs af alder, køn, stuer og kulturbaggrunde.

Aktiviteter

 

 

Sociale kompetencer

Daglige rutiner, legegrupper, borddækning, oprydning,

spisning/fællesspisning, sanglege, højtlæsning

Ture, spil, kreative udfoldelser, forberedelser til fester, opfyldning af depot.

Procesbeskrivelse

 

 

Sociale kompetencer

Puderummet:

De 0-3. årige: Vi leger lege, der er enkle i opbygning, og med enkle ord samt bevægelse. Vi laver krybe/kravle-baner og øver turtagning. Af og til er de yngste med i regellege som ståtold hvor de hjælpes til at være med.

De 3-6. årige: I puderummet vælger vi voksne lege, der styrker fællesskabet. Alle er med og har en andel i at få legen til at fungere.

Eks. Ståtrold, her lærer børnene, at det ikke gør noget at blive ”taget” og de må acceptere de regler der er i legen. Til gengæld bliver de anerkendt, når de skal befri hinanden. Det er et mål at alle skal prøve at være ”fanger” og det er de voksne, der bestemmer hvornår der bliver skiftet ”fanger”.

Konfliktløsning.

De 0-3. årige: Helt små børn har mest blik for hvad de gerne selv vil, og kan have svært ved at overskue hvad andre børn gerne vil/ikke vil. De kan eksempelvis i 18 måneders alderen være meget opslugt af en leg med en motorcykel; stå af den, og når de kommer tilbage efter at have hentet en taske – har en anden taget motorcyklen. Dette betyder at begge børn nu tænker at det er deres motorcykel – de står begge og siger: ”min”, hvilket ofte kræver hjælp for en voksen. Det er derfor vigtigt at der gives tid til konfliktløsning og at der tænkes ud fra børnenes perspektiv og måde at opleve/tænke på.

De 3-6. årige: Når børn leger, opstår der tit konflikter. Børnene skal efterhånden lære at løse dem mere eller mindre selv. Børnene skal lære at være tolerante overfor hinanden og respektere hinandens forskelligheder.

Fordi vi er en integreret institution er børnene vant til at der er forskelle. Et barn kan udmærket skelne imellem om det er et lille barn eller en jævnaldrende han/hun har konflikt med.

Opstår der store/alvorlige konflikter skal de voksne hjælpe til at konflikten bliver løst på en ordentlig måde. Med en ordentlig måde mener vi, at vi skal lytte til begge parter i konflikten. Derved undgår vi at dømme på forhånd ud fra tidligere episoder. Vi skal vi hjælpe alle parter til at komme til orde, og føle sig hørt, så alle bevarer deres værdighed.

Det er vigtigt, at den voksne siger F.eks. ”Han er ikke dum, men det er dumt, det han har gjort” ”Man kan sagtens være venner, selvom man bliver uvenner.” For at børnene skal forstå vores budskab, tilstræber vi os at bruge så få ord som muligt, når vi hjælper dem med at løse konflikter.

Børnene har brug for plads og rum til at lege. Derfor har vi i Elverhøj rum, der ikke er møblerede, hvilket giver børnene mulighed for selv at danne og opstille rammerne for deres leg. Børnene har også brug for at lege uden hele tiden at blive kigget over skulderen af en voksen. Hermed styrkes barn ◄►barn relationen.

  1. Barnets alsidige personlige udvikling

Mål

 

 

Barnets alsidige personlige udvikling

Vi skal støtte op om det enkelte barns selvværd således, at barnet oplever sig selv som en værdifuld deltager i fællesskabet, og udvikler sig til et socialt, selvstændigt og alsidigt individ.

For aldersgruppen 0-3 år:

·         Børnene skal have en følelse af tryghed og mærke at der bliver draget omsorg for dem.

·         De skal kunne udtrykke deres behov over for andre børn og voksne.

·         De skal kunne indgå i et fællesskab.

For aldersgruppen 3-6 år:  

·         Børnene skal respektere egne og andres grænser, og føle sig accepteret som dem de er.

·         De skal føle medansvar for fællesskabet, udvise omsorg og selvstændigt kunne løse opgaver i dagligdagen.

·         Børnene skal føle sig trygge i lege og konfliktløsninger, og gå derfra med værdigheden i behold.

·         De skal føle sig værdifulde i venskaber og i fællesskabet.

Aktiviteter

Barnets alsidige personlige udvikling

 

Praktiske arb. opgaver, leg/rollelege/regellege, højtlæsning, ture, sang/musik/rytmik, legegrupper, sproggrupper, fællesspisning og kreative udfoldelser

Procesbeskrivelse

 

Barnets alsidige personlige udvikling

Selvhjulpenhed:

De 0-3. årige: Vi opfordrer og hjælper de yngste børn i at tage tøj af og på; de yngste børn kan eksempelvis tage sko og strømper af og forsøge at tage bukser af og på. De kan også tage bleen af ved toiletbesøg. Børnene får succesoplevelser og de lærer selvhjulpenhed. Vi oplever den samme form for stolthed hos de små børn, når de hjælper til med at dække bord, og når de lærer selv at kravle op og ned fra stolen. Det samme oplever vi, når de skal smøre smør på brødet eller hælde vand op i koppen og det lykkes.

Når barnet lærer selv at tage sit tøj af og på, oplever det en følelse af selvstændighed. Når vi tager ud på tur eller ud på legepladsen, oplever vi voksne ofte stor opmærksomhed børnene imellem, i forhold til det at tage overtøj af og på.

Eksempel:

Et barn skal have sit overtøj på. Barnet kan og vil ikke. ”Nu hjælpes vi ad”, siger den voksne, ”tag dine sko” osv. Barnet guides styk for styk og hen af vejen opmuntres og støttes barnet af den voksne. Det bliver en god og nærværende stund for barnet og den voksne. Da alt tøjet er på, stråler barnet og er stolt over, at hun selv har taget sit tøj på.

De 3-6. årige: Ovenstående oplever vi også hos de lidt ældre børn. Samtidig kan de ældste børn også deltage i borddækningen, og her klare mange af opgaver selv. De kan også få indflydelse på planlægning af ture og lege.

Konfliktløsning:

De 0-3. årige: De yngste børn har brug for de voksnes hjælp til at løse konflikter, da det kan være svært for dem, at overskue fx hvem der har legesagerne i legen. Det kan ofte være en situation, hvor barnet eksempelvis lige har kørt på en lille knallert – barnet går væk fra den for at hente noget - og vender tilbage, for at opdage, at et andet barn har taget knallerten. Begge børn har oplevelsen af, at knallerten tilhører dem, og siger derfor ofte begge ”Min”, samtidig med at begge holder fast i knallerten. Her kan konflikten køre lidt fast, og resultere i at begge børn bliver mere og mere kede af det. De kan ikke løse konflikten selv, og har brug for hjælp fra en voksen.

De 3-6. årige: Vi voksne oplever mange konflikter, børnene imellem, i løbet af en dag. Nogle konflikter kan være svære for børnene at løse selv, og kan ende i en slåskamp. Når vi voksne går ind i konflikten, og eksempelvis siger ” Sig til ham, at du ikke vil have det i stedet for at slå ham”, lærer vi dem, hvordan de kan tackle en situation, og de udvikler selvstændighed.

Eksempel:

To børn kommer op og skændes om en ny populær cykel på legepladsen. Da den voksne spørger, ”Hvad er der sket”, hævder de begge, at have fået cyklen først. Ingen af børnene vil overlade cyklen til den anden. Den voksne foreslår, at de kan køre cykelløb ved at skiftes til at køre to omgange hver på cyklen. Begge børnene anerkender løsningen på konflikten. De samarbejder om at tælle omgange, og ved cykelskift bliver stilen og farten debatteret børnene imellem.

Denne konflikt bliver løst på en god måde, fordi begge børn har ”æren” i behold.

Vi ser ofte, at store børn fungerer som mæglere i de yngre børns konflikter. De udviser sympati/empati overfor de små. Her oplever vi voksne ofte, at høre vore egne ord gentaget.

Fællesskabsfølelse:

De 0-3. årige: Et eksempel fra vores dagligdag, hvor børnene lærer at opnå fællesskabsfølelse, er bl.a., at vi voksne snakker med børnene om ”Hvem er her?” ”Hvem er her ikke?” Vi synger også navnesange. Her lærer de både hvad kammeraterne hedder, og føler sig set, ved at der bliver sunget om hvert barn.

De 3-6.årige: For de større børn, gør vi også meget ud af, at snakke om hvem der er her i dag, og hvem der har fri eller er syg.

Ture ud af huset giver ofte fælles oplevelser og anledning til snak, som ”Kan I huske, da vi så……………”.

Når vi går ture, lærer børnene, at holde øje med hinanden. Hvis eksempelvis et barns snørebånd er gået op, og vedkomne stopper for at binde det, råber børnene ”Hul i osten” og vi venter alle til skoen er bundet. Børnene får hyggesnakket med holde-i-hånd-kammeraten om det de ser bl.a. servicebussen, dobbeltdækkeren osv.

Det barn, som holder den voksne i hånden, har måske brug for ekstra omsorg den dag.

Venskaber:

Vi skal give børnene tid og rum til at styrke deres venskaber.

De 0-3. årige: For de yngste børn opstår venskaber ofte når de ser, at de gør de samme ting, fx kører efter hinanden på små motorcykler, eller ved siden af hinanden (parallel-leg).

De 3-6. årige: Eks. Vi skal alle på legepladsen. Tre af vores ældste drenge er i gang med en togbaneleg. De spørger, om de må blive inde og lege videre. Det får de lov til. Børnene bliver her set og hørt. De får mulighed for at fortsætte deres leg med togbanen. På denne måde anerkender vi voksne deres leg og venskaber, ved at vise børnene tillid, og opmuntre dem i deres leg og samvær.

Sang/musik/rytmik:

De 0-3. årige: Når sangbogen bliver taget frem på stuen er der mange og især de små børn, som gerne vil være med. Der kan sidde rigtig mange i sofaen, når børnene øver sig i at respektere og give plads til hinanden. Når der kan være én mere, føler barnet sig accepteret i fællesskabet. Børnene vælger på skift, og det styrker selvstændigheden hos de mindre børn, når de tør sige, hvilken sang der skal synges. Når vi leger ”bjørnen sover” er der mange bjørne. Børnene synes det er sjovt at ligge på gulvet og vente sammen. Her har de et godt socialt fællesskab.

De 3-6. årige: De ældste børn kender flere sange, kan synge med på de fleste og kan vise de yngste børn, hvordan man leger sanglegene.

  1. Krop og bevægelse

Mål

 

 

 

Krop og bevægelse

Fælles for alle børn gælder, at de skal opleve glæde ved fysisk udfoldelse/aktivitet, og udvikle og styrke sig motorisk.

Børnene skal aktivt kunne udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser.

For aldersgruppen 0-3 år:

·         Børnene skal introduceres for lege og aktiviteter, der fordrer bevægelse og brugen af både den grove og fine motorik.

·         De skal føle glæde ved at være i bevægelse, og kunne tage initiativet til det.

·         De skal have udviklet deres selvbevidsthed og deres selvværd, bl.a. gennem bevægelse og større kropsbevidsthed.

For aldersgruppen 3-6 år:

·         Børnene skal deltage i fysisk udfoldelser, fx i aktiviteter, lege og andre sociale sammenhænge, der understøtter deres motoriske udvikling.

·         De skal have styrket deres fysiske sundhed bl.a. ved at vi har fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse.

·         Børnene skal aktivt udforske og tilegne sig fysiske, grov -og finmotoriske og sansemæssige færdigheder gennem den sociale og kulturelle verden.

Aktiviteter

 

Krop og bevægelse

Rytmik – Kondiløb – Puderummet – Løb rundt om søerne–– Vaske hænder – Legepladsen  – Kreative aktiviteter (Klippe, tegne, lege med ler, etc.) – Af og påklædning – måltider og spisesituationer.

Procesbeskrivelse

 

 

Krop og bevægelse

Legeplads:

Vores legeplads er indrettet på en sådan måde, at børnene har mulighed for at få udviklet og styrket hele deres sanseapparat. Vi har flisebelægning så de kan cykle. Vi har gynge, sandkasser og græsarealer til at stimulere sanserne. Træstubbe til at gå på, så de kan få styrket deres balanceevne. Bakker til at kravle, gå, løbe og kælke på.

Legepladsen kan også bruges til at afhjælpe uro i kroppen, før der evt. er behov for, at børnene skal sidde stille og bruge deres koncentrationsevne.

De 0-3. årige: Vi laver små løbeture og motiverer børnene til at være med.

De 3-6.årige: Der bliver arrangeret lange løbeture fra den ene ende af legepladsen til den anden, til alles morskab.

Bakkeaktivitet.

De 0-3.årige: Vores bakker bruges af de mindste børn til at kravle opad og trille nedad. Det er en udfordring for dem at kravle op. De oplever glæden ved at kunne nå toppen, og får nysgerrigheden tilfredsstillet ved at se, hvad der skjuler sig på den anden side. Belønningen er at kunne se og råbe ud over hele legepladsen. Børnene opnår anerkendelse fra os voksne, når det er lykkedes dem at kravle op på bakken og få kropskontakt, når de løber ned i favnen på de voksne.

Det giver børnene selvtillid, fysiske udfoldelsesmuligheder, fællesskabsfølelse og samhørighed.

De 3-6. årige: De ældste motiveres til at bruge bakkerne i deres rollelege og regellege. De viser også de yngste børn, hvordan man kan løbe på bakkerne; lege gemmelege og rollelege.

Cykelaktivitet.

Vi har cykler til alle aldre.

De 0-3. årige: De små vuggestuebørn starter med en lille cykel, hvor benene bruges til at komme frem med.

De 3-6. årige: De små børnehavebørn lærer at bruge pedalerne, og de største børn lærer at cykle uden støttehjul, hvorved deres balance og koordineringsevne styrkes. Under cyklingen lærer børnene også at være opmærksomme og tage hensyn til de andre ”trafikanter”, samt andre legende børn.

Sand/vandaktivitet.

På vores legeplads bliver der også leget med sand og vand. Der hentes vand fra vores vandtrug og vandpytter. Der bygges sandborge af vådt sand, der laves sukker af tørt sand. Børnene får hermed rig mulighed for at få styrket og udviklet deres sanseapparat. Hvad er tørt, vådt, varmt, koldt osv.

Vaske hænder:

Vi ser det at vaske hænderne som en vigtig aktivitet. Børnene skal vaske hænder efter toiletbesøg, før vi spiser og når vi kommer ind fra legepladsen.

Børnene skal have en forklaring på, hvorfor det er så vigtigt at vaske hænderne. Det højner deres forståelse af hvorfor? og giver dem et indblik i hygiejne og sundhed.

Fælles for alle er at de bruger deres finmotorik, når de skal åbne og lukke for vandet, trykke sæbe, og trække papirservietter ud, og får den herved styrket. De bruger deres sanser ved, at lære at mærke forskellen på varmt og koldt vand.

De 0-3. årige: De små børn synes, det er dejligt at vaske hænder. Det giver dem en legal måde at lege med vand på, og det er noget de er fælles om.

De 3-6. årige: Med de store børn taler vi om hygiejne i forhold til sygdom og bakterier.

Før vi begynder at spise vores måltider inde på Alfestuen (vores mindste børn i huset), skal børnene her også vaske deres hænder. En voksen følger med de større børn ud til badeværelset, hvor vi hjælper dem med at tage sæbe og få vasket hænderne grundigt. Derigennem får børnene også stimuleret deres sanser ved at føle ved det kolde og varme vand. De helt små børn får vasket deres hænder med vaskeklude mens de sidder ved bordet.

Tur igennem huset:

Vi tager Alfebørnene med ned gennem huset med vasketøjet, så de kan hilse på de andre børn på stuerne. Børnene får derved kendskab til de andre voksne, og det skaber tryghed og genkendelighed. Børn, der har søskende på de andre stuer, nyder også at komme på besøg hos sin bror eller søster.

Kreative aktiviteter:

Igennem deres institutionsliv giver vi børnene mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige materialer. Når børn får mulighed for at klippe med saks, male, lege med ler o. lign. styrkes og udvikles deres finmotorik.

De 0-3. årige: Eksempel: En voksen tager modellervoks frem og sætter sig ved bordet med børnene. Der bliver lavet forskellige ting og vi snakker f. eks om: er modellervoks hårdt/blødt? lugter det? kan man spise det? Her bliver børnenes finmotorik og øvrige sanser styrket.

Når vi laver kreative aktiviteter med børnene, er det ikke alle børn, der er lige begejstret for at være med. Her er det vores opgave at inspirere/finde på aktiviteter der interesserer dem.

De 3-6. årige: Eks. Fire store drenge har svært ved at finde interesse for at tegne. Den voksne ved, at drengene lige for tiden er meget glade for dinosaurer og finder en kopi eller skabelon, de kan tegne efter.

På længere sigt, opfordres de til at tegne deres egne tegninger af dinosaurerne.

Det er vigtigt, at børn lærer bl.a. at holde på en blyant og klippe med en saks. Det er en stor hjælp for dem i deres videre udvikling.

  1. Natur og naturfænomener

Mål

 

 

Natur og naturfænomener

Fælles for alle børn gælder, at de skal opleve og erfare naturen med alle deres sanser. De skal introduceres for at bruge den til leg og fantasi, og som rum for både vilde og stille aktiviteter.

For aldersgruppen 0-3 år:

·         Børnene skal opleve glæde ved at være i naturen.

·         De skal med tiden udvikle respekt og forståelse for naturen.

·         De skal med tiden få kendskab til de mest gængse vejrtyper som regn, blæst, solskin og snevejr.

For aldersgruppen 3-6 år:

·         Børnene skal have mulighed for at være nysgerrig på, -og få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener.

·         De skal have udviklet en respekt og forståelse for naturen.

·         De skal blive opmærksomme på forandringerne i naturen, fx skiftende årstider og forskellige vejrtyper.

Aktiviteter

 

Natur og naturfænomener

Vores aktiviteter er planlagt ud fra:

Vi vil være en institution, der sætter fokus på natur i børnenes nærmiljø.

Fuglelivet ved søerne, så/plante projekt, samle småkryb, fange haletudser, samle affald på legepladsen, Zoo, vandleg, legeplads i alt slags vejr, ture i nærmiljøet, bøger om dyr og natur, akvariefisk.

Procesbeskrivelse

 

Natur og naturfænomener

Så/plante projekt:

Gennem oplevelser i og med naturen får børnene en forståelse og respekt for den. Vi har hvert forår et så/plante projekt med børnene. Alle børn får mulighed for at så f.eks. ærteblomster og solsikker. Børnene udviser stor interesse og glæde i forløbet. Vi starter med, at alle børn får en bakke, hvor de skal putte jord i og derefter vand på. Herefter putter de frøene i.

Vi snakker også om, hvordan de forskellige frø ser ud.

De 0-3. årige: Børnene mærker hvordan tør/våd jord føles. Jorden klistrer fast på fingrene.

De 3-6. årige: I løbet af en uge begynder frøene at spire, og børnene følger interesseret med i, hvad der kommer op ad jorden. Vi skal hjælpe børnene med at huske at vande. For nogle børn er det en mere naturlig ting end for andre. Børnene passer på deres små bakker og hjælper til med, at de andre børn ikke ødelægger dem. Når planterne bliver store nok, plantes eksempelvis solsikkerne udenfor.

Børnene lærer, at det er vigtigt at vande og passe planten. At det er en levende organisme som dem selv, der har brug for mad og drikke. Når vi laver så/plante projekt, lærer børnene endvidere, at man ikke bare skal tage naturen for givet, men at det har en konsekvens, hvis man ikke passer på den.

Hvis man ikke vander sine frø, vokser de ikke. Tramper man på dem eller knækker dem – dør de.

Det er svært at se træet gro, men ved at se planten gro, lærer vi børnene at det er det samme med træet, græsset, blomsterne osv.

Legeplads i al slags vejr:

I Elverhøj kommer børnene ud på legepladsen næsten hver dag uanset vejr og vind.

Der findes ikke dårligt vejr, men derimod forkert påklædning. Børnene oplever de skiftende årstider og dermed forskellig vejrfænomener såsom sne, regn, hagl, varme og kulde, sol, lyn og torden.

Når det er snevejr kælker børnene på bakkerne. De har det sjovt og hygger sig i fællesskabet. I regnvejr bliver der plasket med vand i pytter og vandtrug. Nogle børn laver suppe i spande, andre ruller sig i mudder.

Når solen skinner gemmer børnene sig i skyggen eller bader i vandbassiner.

Vi mener det er vigtigt, at børnene kommer ud hver dag uanset vejret. Det er sundt for børnene og de lærer med tiden at mærke på egen krop, om det er varmt eller koldt.

Er det en kold dag, må vi voksne tage initiativ til f.eks. fange- og gemmeleg så alle bedre kan holde varmen. Når det er meget varmt, er det rart at sidde i skyggen. Så læser vi bøger eller tegner.

Fuglelivet ved søerne:

Vi tager på ture i vores nærmiljø. Vi går bl.a. rundt om søerne og følger hvert forår svanernes og ændernes liv. Vi taler om fuglene og lærer bl.a. børnene, at de skal respektere de rugende fugle.

De 0-3. årige: De yngste børn lærer fuglenes navne at kende ved disse ture, og at vi sænker stemmerne/er stille – og dermed passer på fugle der ligger på rederne.

De 3-6. årige: Vi fortæller børnene, at de skal gå stille forbi rederne, da fuglene ellers kan blive skræmt og forlade deres reder. Vi lærer børnene, at hvis fuglene ikke ruger/ligger på deres æg kommer der ingen unger ud af æggene, da der kræves varme fra de rugende fugle for at æggene udklækkes.

Samle småkryb:

På vores legeplads er der en masse småkravl f.eks. regnorme, mariehøner, bænkebidere og snegle.

Disse smådyr holder børnene meget af at undersøge og samle sammen i en spand. Spanden er ofte foret med græs, og dyrene bliver fodret med bær og blade.

Børnene kan bruge lang tid sammen i en stille krog af legepladsen til at studere dyrene. De snakker med hinanden om, hvor mange prikker mariehønen har. Konstaterer at sneglen trækker sig ind i sit hus, når de rører ved den, og at bænkebideren ruller sig sammen.

Vi mener, at det er vigtigt, at børnene får en viden om, at det er små levende væsner man ikke må slå ihjel eller mishandle. At de ikke må komme låg over spanden, da dyrene skal have luft for at trække vejret samt heller ikke putte for meget vand i spanden, så de drukner.

Vi fortæller endvidere børnene, at det er vigtigt, at dyrene kommer ud på legepladsen igen.

Fisk på stuerne:

Vi har i Elverhøj to stuer med akvariefisk. Børnene holder meget af at kigge og tale med hinanden om fiskene mens de står og iagttager dem. Børnene lærer at hjælpe med at fodre dem, gøre rent hos fiskene og hjælper med at huske, at vi får tændt/slukket lyset hver dag.

 

Inklusion af børn med særlige behov.

Historik vedr. inklusion

Hensigten med servicelovens kapitel 9 i serviceloven er et ønske om at sætte fokus på børn med særlige behov og på at styrke, udvikle og forbedre indsatsen i forhold til disse børn. Meningen er, at alle børn, uanset forudsætninger, skal have mulighed for læring, leg, og udvikling i deres dagtilbud.

Dagtilbuddet skal kunne rumme alle børn på måder, som giver dem en oplevelse af at være et ligeværdigt medlem af det sociale, kulturelle og sproglige fællesskab med andre børn og voksne. Serviceloven, og herunder loven om de pædagogiske læreplaner, lægger således op til en praksis præget af rummelighed og inklusion i landets dagtilbud.

I mål og rammeaftalerne for 2006 0g 2007 vedtog Frederiksberg Kommune, at institutionerne skulle sætte fokus på rummelighed i forhold til børnene. Ved bl.a. at:

  • Skærpe opmærksomheden på det pædagogiske arbejde med de børn, der rent udviklingsmæssigt befinder sig imellem det almene og det mere specialiserede.
  • Øge pædagogernes opmærksomhed på disse børn.
  • Diskutere i personalegruppen om, hvordan vi kan rumme disse børn.
  • Iværksætte konkrete pædagogiske tiltag, der sikrer størst mulig inklusion.

Vi har valgt at tage udgangspunkt i vores virksomhedsplan for at belyse ovenstående pædagogiske    problematikker.

Som yderligere inspiration har vi deltaget i et foredrag med psykolog Jens Andersen. Fire pædagoger deltog i hans oplæg med temaet rummelighed. Vores pædagogiske synsvinkel og udgangspunkt er inspireret af Jens Andersen, og vi arbejder derfor ud fra den pædagogiske synsvinkel, at vi ingen børn har med problemer, men at vi har børn i problemer. Barnet er aldrig ansvarligt for sine relationer, sin trivsel eller udvikling – det er de voksne der har ansvaret – også for at ændre på barnets vilkår.

Vi har herudover brugt diverse pædagogiske artikler samt Bent Madsens definitioner på inklusion.

Vi har desuden valgt ikke at diskutere økonomi/ressourcer. Dette har vi bevidst fravalgt, da vores temadage ellers let kunne drukne i ”det kan vi ikke”, ” det har vi ikke ressourcer til”.

Det må være lederens opgave, at gøre kommunen opmærksom på, hvis vores ressourcer ikke slår til overfor det pågældende barns behov. Herudover har alle medarbejdere været på inklusionskursus en uge hver og anvender ’tandhjulsmodellen’, når vi reflekteres over tanker, følelser og handlinger i det daglige relations arbejde.

 

Den inkluderende pædagogik i Elverhøj:

Vi arbejder ud fra en grundforståelse af, at alle børn skal være en del af dagtilbuddets fællesskab og have en hverdag fyldt med leg, udvikling og læring. For at tydeliggøre den tætte kobling med hverdagen, og den daglige udførelse af vores pædagogiske kerneydelse, har vi udarbejdet pædagogiske principper for vores inkluderende praksis.

Vi arbejder med inklusion som en integreret del af vores pædagogiske praksis, og vi er optagede af at sikre, at børnene ikke alene rummes. De skal også have en reel mulighed for at føle sig som en del af et fællesskab, der er meningsfuldt for dem.

Inklusion for os betyder at alle børn, uanset evner, baggrund og forudsætninger, skal have en oplevelse af, at de kan bidrage til og tilhøre det sociale fællesskab i deres dagtilbud.

I en inkluderende pædagogik skal børn med særlige behov ikke ses som børn der er umulige, eller børn der er besværlige at have med i normalfællesskabet. I inkluderende pædagogik er udgangspunktet, at vi, som pædagoger, har en udfordring i at inkludere børn med særlige behov.

Det er vores pædagogiske praksis, der skal ændres og vores relations udspil der skal reguleres; det er ikke barnet. Børn kan lære utrolig meget, hvis de er sammen med engagerede voksne.

Inklusion er ikke et endegyldigt mål i sig selv, men mere en proces på flere niveauer. Inklusion handler grundlæggende om menneskesyn/samfundssyn.  F.eks.: Hvordan får vi implementeret den inkluderende pædagogik der giver mening for det enkelte barn?  Hvad skal vi have ændret i praksis? Og ikke mindst hvordan vi samarbejder med forældrene omkring deres barns behov for trivsel læring og udvikling.

Børnehøjde:

Endnu findes der ikke meget forskning på social inklusion. Men bl.a. har Jan Tøssebo forsket i integrering og inkludering indenfor daginstitutions- og skoleområdet.

Hans undersøgelser har vist at det vigtigste, ud fra barnets perspektiv, er ”at høre til”.

Dvs. det at kunne indgå i fællesskaber med de ressourcer man har og opleve sig som en del af et fællesskab opleves som det mest betydningsfulde i børns liv.

Der er ingen tvivl om, at et overordnet mål for alle børn er at være sammen, være en del at et fællesskab.

Derved bliver den inkluderende pædagogik et middel til at arbejde hen imod en rummelig institution. Inklusion bliver midlet til at opnå rummelighed. Succeskriterier for rummelighed er blandt andet, at barnet skal være til stede i det fysiske miljø. Herudover skal barnet føle sig anerkendt og respekteret af andre. Barnet skal også opleve, at det er ”rummet” på en måde som hovedsaligt opleves positivt.

Vi arbejder ud fra en viden om, at det er de voksnes måde at være sammen med barnet på, der udvikler psykisk robusthed. Børnene har brug for tydelige voksne, der udviser ”jeg kan rumme dig, men ikke nødvendigvis din adfærd eller handling”.

De bliver anerkendt som de mennesker de er, taber ikke selvværd ved eks. at blive ”skældt ud”.

 

Den nødvendige anerkendende pædagogik:

Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik: hvilket betyder at vi ved, at al udvikling er relationel og at det altid de voksne der er ansvarlige for relationen; samt at kvaliteten af relationen har betydning for udviklingen hos børn.

Anerkendelse er ’psykologisk ilt’ i relationer og glæden vi viser er relationelle ’vitaminer’

Vi husker, at man ikke kan integrere/rumme nogen eller noget der er negativt beskrevet; og derfor tager vi udgangspunkt i en ressource-tankegang og positiv italesættelse i vores dagligdag.

Den nødvendige anerkendende pædagogik har en afgørende betydning for børns trivsel. Børn har behov for at opleve en anerkendelse fra voksne og kammerater, for at de kan udvikle en personlig og social kompetence.

Derfor bliver det de voksnes opgave, at udvikle kvaliteten af de relationer, som vi indgår i med børnene. Især i forhold til børn som er i personlig afmagt. Dette gøres gennem følgende metoder: ’Selviagttagelse/refleksion over egne handlinger’, ’kollega feedback’.

 

Pædagogiske principper for børn i problemer:

Der er lavet undersøgelser om, at der bliver flere og flere børn med symptomer på adfærdsmæssige forstyrrelser. Disse børn kan ofte være ekskluderede (udsatte) og fælles for disse børn er, at de oplever udelukkelse af fællesskabet.

Det er ofte børn der er usikre, ensomme, socialt dårligt tilpassede, urolige/rastløse, uden selvværd eller med andre symptomer på dårlig trivsel.

De adfærdsmæssige forstyrrelser kan give sig til udtryk ved at barnet skriger, bidder eller slår andre. Det kan også være at de ødelægger andres leg, eller at de altid leger alene eller er passive og triste. Herudover kan nogle børn være urolige/farer rundt eller være kontaktsøgende/’hænge’ på de voksne.

Man kan kalde disse børn for AKT-børn (idet bogstaverne betoner: Adfærd, Kontakt, Trivsel). Vi kalder dem for børn i vanskeligheder eller børn i problemer.

I Elverhøj vil vi opdage børnene inden de udviser ovennævnte symptomer. Vi skal agere, når vi ser børn der begynder at ændre adfærd. Tage det op på stuemøder og personalemøder.

Vi skal huske at fortælle forældrene, når det går godt med deres barn. Vi vil være konkrete, og komme med positive eksempler fra deres barns hverdag.

Børns adfærd kan ændres ved, at vi ændrer vores adfærd og forventninger til barnet. Børn, som vi synes er i mange problemer, kan vi få et andet syn på, hvis vi fokuserer på det positive.

En af vores vigtigste opgaver er, at børnene får udviklet psykisk robusthed eller livsduelighed som det også kan kaldes. Vi skal få dem til at føle sig trygge i Elverhøj, opnå følelsen ”at være del af et fællesskab”. Dette kan vi gøre ved at være opmærksomme på barnet. Se om barnet eksempelvis udviser specifik interesse for et andet barn. Styrke forholdet ved at de eksempelvis sidder ved siden af hinanden, når vi spiser, og/eller hjælpe hinanden med at dække bord. Alle børn har brug for en oplevelse af anerkendelse fra de voksne, og ikke mindst deres kammerater, for at udvikle en personlig og social kompetence.

Børn skal med i deres legegrupper også selvom det er problematisk. Vi skal blive bedre til at snakke med den pågældende stue. Der kan være forskellige opfattelser af barnet.

Vi skal støtte barnet i relation til andre. Det behøver ikke nødvendigvis at være en alderssvarende relation. Vi skal være opmærksomme på, at børn i perioder har brug for mere omsorg. Derfor er det vigtigt, at vi ved fra forældrene, hvis der er forandringer hjemmefra.

Det er vigtigt at vi i praksis får skabt en kultur, hvor vi er bevidste om, at vi som professionelle har stor betydning for de ”udsatte børns” livsvilkår.

Involvering er også, at vi er med til at skabe en kultur, en legekultur, hvor vi er opmærksomme på betydningen af voksnes leg med børnene.

AKT-børn har svært ved at begå sig i fællesskabet. Vi skal styrke deres selvværd. F.eks. lave mindre grupper, hvor barnet har bedre muligheder for at blive set og hørt. Vi skal være opmærksomme på og tage udgangspunkt i de ting der interesserer barnet. Styrke barnet i det som det er god til og rose barnet når, det gør noget godt. Et usikkert barn skal hjælpes af den voksne, ”skubbes” i gang i legen.

På stuemødet skal vi hver især fortælle positive historier om barnet. Derved bliver vi mere opmærksomme på de gode ting frem for de negative. Vi kan ændre vores tilgang til barnet og derved ændre barnets adfærd. Vi skal hjælpe AKT-børnene med at få gode relationer til de andre børn. Hvis de viser interesse og tryghed for et specifikt barn skal vi prioritere at de f.eks. kommer sammen i gruppen for derved at styrke AKT-barnets selvværd. Når vi går tur, skal de måske holde hinanden i hånden.

Når et barn er i problemer er det vigtigt at se hele barnet. Det er vigtigt, at vi orienterer os om, hvad der sker både hjemme og i Elverhøj, ved at snakke med forældrene om, hvordan det går derhjemme. Måske siger barnet noget om hvordan der er at være i børnehaven.

Vi skal se på, hvordan barnet fungerer på stuen. Er der nogen børn, som har negativ/positiv indflydelse på barnet?

Hvis et AKT-barn mistrives på en af vores stuer og har bedre kontakt med en af vores kollegaer fra en af de andre stuer, så skal der være mulighed for at flytte stue. Det kan være et stort og svært tiltag for den pågældende voksne. Men vi skal lære ikke at tage det som et personligt nederlag.

For at hjælpe AKT-barnet til at udvikle psykisk robusthed/selvværd er det vigtigt, at vi voksne er kompetente og nærværende, at barnet har tillid til os, at vi er anerkendende og har en positiv indfaldsvinkel.

Vi skal som kollegaer, turde være åbne og tolerante overfor hinanden og ikke være bange for at stille hinanden ”undrende” spørgsmål til noget, vi ikke forstår.

Vores forholdemåde er: ”Når der er noget man ikke ved, er det fordi der er nogle spørgsmål der ikke er blevet stillet”.

Vi skal koble teori på praksis ved ikke kun at bruge konkrete dagligdags iagttagelser men også bruge systematiske observationer, når det er nødvendigt. Vi skal acceptere, at noget er svært – det skal være svært, for at vi kan flytte os/udvikle os.

 

Principper for inkluderende praksis i Frederiksberg kommunes dagtilbud:

Vi har fået suppleret og evalueret vores praksis med kommunens inklusionsprojekt samt kursus for 4 af vores pædagoger.

Børn med særlige behov, der rækker ud over de behov som de fleste børn har, skal også sikres mulighed for at indgå i et konstruktivt samspil med andre børn og blive en aktiv del af fællesskabet, og forskellighed skal ses som en ressource, så alle børn oplever, at de er værdsat og anerkendt.

Der vil, som en del af vores inkluderende praksis, også være fokus på, om børn har brug for et specielt tilbud, som i højere grad tilgodeser barnets udvikling og trivsel.

Nedenstående principper for arbejdet med inkluderende praksis, er vores fælles strategiske pejlemærker i hverdagen. Principperne er suppleret med et antal mål, indsatser og effekter. Da der arbejdes med effektstyrring, er de seks strategiske pejlemærker skrevet ind i en forandringsteori.

De seks pejlemærker er følgende:

  1. Alle børn skal opleve/have mulighed for at være en del af et fællesskab
  2. Alle børn skal opleve, at kunne bidrage til fællesskabet
  3. Personalet tager ansvar for udvikling af inkluderende fællesskaber
  4. Ledelsen skaber synlighed og tydelighed om arbejdet med den inkluderende praksis
  5. Forældre er betydningsfulde medspillere
  6. Den fysiske indretning skal understøtte den inkluderende praksis.

 

Handlingsplan:

Vi har udarbejdet et eksempel på hvordan vi arbejder med vores pædagogiske pejlemærker i kontekst med vores pædagogiske læreplaner

Vi har valgt at tage udgangspunkt i to af læreplanens temaer. Barnets alsidige personlige udvikling og social kompetence.

Barnets personlige og alsidige udvikling

  • Støtte op om det enkelte barns selvværd således, at barnet oplever sig selv som en værdifuld deltager i fællesskabet og udvikler sig til et socialt, selvstændigt og alsidigt individ.

  • Sociale kompetencer:

Børnene skal inddrages i og opmuntres til at deltage i det sociale liv.

Ved at:

u Opleve tryghed og tillid til hinanden og omverdenen.

u Lære at være tolerante, anerkendende og respekterende overfor hinanden.

u Have plads og rum til at skabe og danne fællesskab og venskaber på kryds og tværs af alder, køn, stuer og kulturbaggrunde.

u Lære at løse konflikter, så alle bevarer deres værdighed.

Disse to læreplansmål bliver samtidigt koblet på vores overordnede personale- og børnepolitiske målsætninger.

 

Personalepolitiske mål:

u vi skal være et personale, der er vores ansvar bevidst og som kan argumentere for, hvorfor vi gør som vi gør

u vi skal være et personale, der udvikler sig på et højt fagligt niveau

u vi skal være et personale, der er fremadrettet og åbne for forandringer

Børnepolitiske mål:

u vi skal give børnene optimale udviklingsbetingelser

u vi skal give børnene en god start på livet

u vi skal være en institution, der giver nogle gode barndomsminder

u vi skal have en børnekultur, hvor legen er i centrum

Ud fra overordnede mål vil vi finde et konkret fokuspunkt som er bestemt ud fra det pågældende barns behov.

Her benytter vi både kommunens handlingsplan- og effektstyrringsmodel som redskab.

 

Det er vigtigt, at vi i praksis får skabt en kultur, hvor vi er bevidste om, at vi, som professionelle, har stor betydning for de ”udsatte børns” livsvilkår.

Med den inkluderende pædagogik vil vi tage udgangspunkt i det enkelte barns styrker indenfor de kreative læreplanstemaer.

Involvering er også at skabe en kultur, en legekultur, hvor vi er opmærksomme på betydningen af voksnes leg med børnene. Der er ikke noget galt i, at børnene leger med hinanden – men der er noget galt, hvis de kun leger med hinanden.

Vi vil fortsætte med at prioritere tid til at højne vores faglighed. Afsætte tid til pædagogiske drøftelser. De løsninger vi, som personalegruppe bliver enige om, er altid de bedste for barnet, når alle er positive indstillet.

Vi vil arbejde henimod servicelovens målsætning. Vi skal kunne rumme alle børn på måder, som giver dem en oplevelse af at være et ligeværdigt medlem af det sociale, kulturelle og sproglige fællesskab med andre børn og voksne. Vi skal skabe praksis for, at alle børn får mulighed for at kunne indgå i fællesskaber med de ressourcer de har, og oplever sig som en del af et fællesskab.

 

BMV – Børne Miljø Vurdering i Elverhøj

Grundlag, udgangspunkt, proces og beskrivelse

Grundlag:

Pr. 1. juli 2010 blev Dagtilbudslovens regler om arbejdet med børnemiljø i dagtilbud ændret.

Loven kræver blandt andet, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø,

som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det er ligeledes et krav, at alle

dagtilbud skal arbejde med børnemiljøet, og integrere det i de pædagogiske læreplaner.

Børnemiljøvurderingerne har til formål at bidrage til et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel i dagtilbud.

Udgangspunkt og værdigrundlag for Elverhøjs børnemiljø:

Før læreplaner og BMV blev indført som termer i vores pædagogiske praksis havde vi i Elverhøj arbejdet med vores fælles værdigrundlag. Et værdigrundlag som tager udgangspunkt i relationer mellem mennesker både store og små, herunder især samspillet mellem barn og voksen i forbindelse med læring og barnets personlige udvikling.

Denne publikation har selvfølgelig ikke kunnet praktiseres uden at vi også har været inde og belyse og diskutere, hvad vi synes var vigtigt for et godt og sundt børnemiljø (bmv) . Endvidere efterkom værdidebatten vores egen udviklings- og læringsmål (læreplan) for børnene i Elverhøj.

Elverhøjs værdigrundlag udtrykker således ikke kun de pædagogiske principper for børnene, men beskriver tillige de etiske værdier, som skal være fremherskende for alle ansatte i Elverhøj.

Et menneske- og værdisyn, der skal være kendetegnende for de holdninger, som kommer til udtryk i samvær med hinanden, store som små.

Værdigrundlaget bliver dermed en vigtig (måske vigtigste) del af relationen mellem barn og voksen.

Børnemiljøvurderingen er derfor i Elverhøj ikke kun en vurdering eller en beskrivelse af børnemiljøet, men også en refleksion over børnenes hverdag og trivsel – et forsøg på at indfange et barneperspektiv.

Vi lægger vægt på, at vi i vores daglige arbejde reflekterer over hvad, hvordan og hvorfor vi gør, som vi gør – ud fra vores virksomhedsplan og faglige viden.

Arbejdsprocessen med børnemiljøvurderingen:

Vi har derfor siden 2002 arbejdet med 3 temaer, som fokuspunkter:

  • Værdigrundlag
  • Mobning
  • Børns seksualitet.

Vi havde nogle temadage i oktober 2008. Her blev børnemiljøskemaet debatteret, og der blev nedsat en arbejdsgruppe. Sundhedsplejersken kontaktes efterfølgende, og hun har beset børnemiljøet i Elverhøj, og der er handlet i forhold til de konstaterede mangler.

Metodemæssigt har vi arbejdet med barndomserindringer (for at komme i børnehøjde), gruppearbejde, fremlæggelser, temadage om værdigrundlag og oplæg fra leder og psykolog. Alt dette for at sikre personalegruppens viden samt ejerskab af proces og produkt.

Det blev besluttet, at vi de næste to år vil have fokus på ”Børn og deres seksualitet, og at temadagen i oktober 2009 skal bruges til emnet, og at der kommer en psykolog som oplægsholder.

Mobning som fokuspunkt:

Som inspirationskilde til temaet har vi læst 2 artikler og afsnit fra ”Tidlige spor”, som følges op med et oplæg, hvor inspirationskilden har været litteratur om børns legekultur, om hvordan empati opstår gennem leg og sprog og ud fra kursus om tidlig indsats og endeligt et foredrag om stigmatisering.

Den pædagogiske lørdag indeholdt herudover et gruppearbejde om emnet, som knyttede emnet an til dagligdagen i Elverhøj.

I 2003 havde vi emnet som tema på vores pædagogiske dag. I perioden 2005 til 2010 iværksatte vi et projekt i samarbejde med Falck. Projektet var et førstehjælpskursus i børnehøjde, hvor formålet er, at børn skal lære at udvikle empati for hinanden. 

Sammenfatning af fælles beskrivelse om mobning i forhold til BMV:

Mobning er ofte et gruppefænomen, hvor nogle børn overtager andre børns sympatier og antipartier.

Det er vigtigt at vi ikke sammenligner mobning med konflikter; for ved at opfatte mobning som en konflikt siger man indirekte til mobbeofferet, at han eller hun selv er medskyldig.

Barnet der bliver mobbet bliver skadet på sin selvopfattelse: ”De kan ikke lide mig”. Dermed træder barnets forsvarsmekanismer til: ”det var ikke mig!”.

Vi må huske på vores viden om, at vi voksne har definitionsmagten i forhold til barnet og børnegruppen. Vi voksne kan også mobbe og dermed hindre disse børns sunde udvikling. Vi kan skabe en mistillid, hvis vi fastholder negativiteten, og hvis de andre børn bliver anerkendt og barnet der mobbes bliver miskrediteret.

Vores mål må være at udvise ansvarlighed. Vi kan gøre en forskel ved at skabe et miljø – en pædagogik, hvor børnene lærer at mobning ikke er acceptabel.

Vi skal lære børn evnen til at udvise fællesskabsfølelsen og have indsigt i holdninger og adfærdsmønstre, der skal forandres i hverdagen.

Vi vil være en mobbefri institution. Vi vil skabe en børnekultur, hvor empati bliver en naturlig del af børns adfærd. Vi vil forebygge at drilleri udvikles til mobning.

Børns seksualitet som fokuspunkt:

Cand.psych.aut. Birgit Jørgensen holdt oplæg omkring emnet for personalet og senere for forældrene og knyttede det an til værdigrundlag og kultur, viden inden for udviklingspsykologien omkring børns seksualitet, personlige grænser, børns følelsesmæssige udvikling og modenhed.

I 2010 og 11 havde vi endvidere fokus vi på børnemiljøet ved at dokumentere børnemiljøet i vores bagvedliggende værdigrundlag.

Sammenfatning af fælles beskrivelse om børn og seksualitet i forhold til BMV:

Vi skal have fælles holdninger i Elverhøj, som vi arbejder ud fra.

Vi ønsker at skabe et miljø, som bygger på anerkendelse, accept, omsorg, respekt for barnets behov og interesser – og som ikke giver barnet følelse af skyld og skam. Vi ønsker et miljø uden magtrelation, vi ønsker ikke at under eller overvurdere ej heller at overreagerer i forhold til børnenes seksualitet.

Personlige grænser må respekteres, men vi må have en fælles institutionelle rammer omkring seksualitetsemnet.

Vi ønsker en naturlig dialog om børnenes seksualitet; idet vi ser seksualitet som en naturlig del af barndommen og barnets udvikling. Forældrene vil blive inddraget, hvis barnets spørgsmål eller adfærd bliver for avanceret. Ligeledes kan forældrene henvende sig til os, hvis det foregår hjemme.

Hvis det virker, som om barnet mistrives, henviser vi videre til Børneringens psykolog eller til PPR.

Med hensyn til sprogbrug må børn gerne sige ord som numse, tissemand/ tissekone.

Vi vil udvise respekt for barnets nysgerrighed. Hvis barnet bliver ved med at spørge om bestemte emner, kan vi tale med forældrene om det optager barnet meget hjemme, og hvad barnet skal vide/ikke vide (eks. Hvor kommer barnet fra?)

Vi vil anerkende børns nysgerrighed og naturlige interesse for kønsforskelle.

Med hensyn til kroppens funktioner, må børn gerne se hinanden i ”skiftesituationer” og ved toiletbesøg. Ved badning har alle badebukser på.

Vi vil være opmærksomme på og ansvarlige for, hvor legen forgår, og om den er leget af jævnbyrdige børn, at det er i en ligeværdig relation, og at børnene respekterer hinandens grænser.

Vi ønsker at anerkende barnets lege med seksuelle undertoner for eksempel: mor, far og børn.

Vi ønsker at forebygge at børn bliver krænket. Børnene skal lære at respektere andre børns nej (personlige grænser) og følelser ved at de voksne i Elverhøj hjælper barnet til at skifte perspektiv, med respekt for at det er en lang proces, og at det er vi voksne, der passer på og er ansvarlige for børnene.