daarennoessv
 
   
Glemt log på?   Registrer  

Inklusion

Historik vedr. inklusion

Hensigten med servicelovens kapitel 9 i serviceloven er et ønske om at sætte fokus på børn med særlige behov og på at styrke, udvikle og forbedre indsatsen i forhold til disse børn. Meningen er, at alle børn, uanset forudsætninger, skal have mulighed for læring, leg, og udvikling i deres dagtilbud.

Dagtilbuddet skal kunne rumme alle børn på måder, som giver dem en oplevelse af at være et ligeværdigt medlem af det sociale, kulturelle og sproglige fællesskab med andre børn og voksne. Serviceloven, og herunder loven om de pædagogiske læreplaner, lægger således op til en praksis præget af rummelighed og inklusion i landets dagtilbud.

I mål og rammeaftalerne for 2006 0g 2007 vedtog Frederiksberg Kommune, at institutionerne skulle sætte fokus på rummelighed i forhold til børnene. Ved bl.a. at:

  • Skærpe opmærksomheden på det pædagogiske arbejde med de børn, der rent udviklingsmæssigt befinder sig imellem det almene og det mere specialiserede.
  • Øge pædagogernes opmærksomhed på disse børn.
  • Diskutere i personalegruppen om, hvordan vi kan rumme disse børn.
  • Iværksætte konkrete pædagogiske tiltag, der sikrer størst mulig inklusion.

Vi har valgt at tage udgangspunkt i vores virksomhedsplan for at belyse ovenstående pædagogiske    problematikker.

Som yderligere inspiration har vi deltaget i et foredrag med psykolog Jens Andersen. Fire pædagoger deltog i hans oplæg med temaet rummelighed. Vores pædagogiske synsvinkel og udgangspunkt er inspireret af Jens Andersen, og vi arbejder derfor ud fra den pædagogiske synsvinkel, at vi ingen børn har med problemer, men at vi har børn i problemer. Barnet er aldrig ansvarligt for sine relationer, sin trivsel eller udvikling – det er de voksne der har ansvaret – også for at ændre på barnets vilkår.

Vi har herudover brugt diverse pædagogiske artikler samt Bent Madsens definitioner på inklusion.

Vi har desuden valgt ikke at diskutere økonomi/ressourcer. Dette har vi bevidst fravalgt, da vores temadage ellers let kunne drukne i ”det kan vi ikke”, ” det har vi ikke ressourcer til”.

Det må være lederens opgave, at gøre kommunen opmærksom på, hvis vores ressourcer ikke slår til overfor det pågældende barns behov. Herudover har alle medarbejdere været på inklusionskursus en uge hver og anvender ’tandhjulsmodellen’, når vi reflekteres over tanker, følelser og handlinger i det daglige relations arbejde.

 

Den inkluderende pædagogik i Elverhøj:

Vi arbejder ud fra en grundforståelse af, at alle børn skal være en del af dagtilbuddets fællesskab og have en hverdag fyldt med leg, udvikling og læring. For at tydeliggøre den tætte kobling med hverdagen, og den daglige udførelse af vores pædagogiske kerneydelse, har vi udarbejdet pædagogiske principper for vores inkluderende praksis.

Vi arbejder med inklusion som en integreret del af vores pædagogiske praksis, og vi er optagede af at sikre, at børnene ikke alene rummes. De skal også have en reel mulighed for at føle sig som en del af et fællesskab, der er meningsfuldt for dem.

Inklusion for os betyder at alle børn, uanset evner, baggrund og forudsætninger, skal have en oplevelse af, at de kan bidrage til og tilhøre det sociale fællesskab i deres dagtilbud.

I en inkluderende pædagogik skal børn med særlige behov ikke ses som børn der er umulige, eller børn der er besværlige at have med i normalfællesskabet. I inkluderende pædagogik er udgangspunktet, at vi, som pædagoger, har en udfordring i at inkludere børn med særlige behov.

Det er vores pædagogiske praksis, der skal ændres og vores relations udspil der skal reguleres; det er ikke barnet. Børn kan lære utrolig meget, hvis de er sammen med engagerede voksne.

Inklusion er ikke et endegyldigt mål i sig selv, men mere en proces på flere niveauer. Inklusion handler grundlæggende om menneskesyn/samfundssyn.  F.eks.: Hvordan får vi implementeret den inkluderende pædagogik der giver mening for det enkelte barn?  Hvad skal vi have ændret i praksis? Og ikke mindst hvordan vi samarbejder med forældrene omkring deres barns behov for trivsel læring og udvikling.

Børnehøjde:

Endnu findes der ikke meget forskning på social inklusion. Men bl.a. har Jan Tøssebo forsket i integrering og inkludering indenfor daginstitutions- og skoleområdet.

Hans undersøgelser har vist at det vigtigste, ud fra barnets perspektiv, er ”at høre til”.

Dvs. det at kunne indgå i fællesskaber med de ressourcer man har og opleve sig som en del af et fællesskab opleves som det mest betydningsfulde i børns liv.

Der er ingen tvivl om, at et overordnet mål for alle børn er at være sammen, være en del at et fællesskab.

Derved bliver den inkluderende pædagogik et middel til at arbejde hen imod en rummelig institution. Inklusion bliver midlet til at opnå rummelighed. Succeskriterier for rummelighed er blandt andet, at barnet skal være til stede i det fysiske miljø. Herudover skal barnet føle sig anerkendt og respekteret af andre. Barnet skal også opleve, at det er ”rummet” på en måde som hovedsaligt opleves positivt.

Vi arbejder ud fra en viden om, at det er de voksnes måde at være sammen med barnet på, der udvikler psykisk robusthed. Børnene har brug for tydelige voksne, der udviser ”jeg kan rumme dig, men ikke nødvendigvis din adfærd eller handling”.

De bliver anerkendt som de mennesker de er, taber ikke selvværd ved eks. at blive ”skældt ud”.

 

Den nødvendige anerkendende pædagogik:

Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik: hvilket betyder at vi ved, at al udvikling er relationel og at det altid de voksne der er ansvarlige for relationen; samt at kvaliteten af relationen har betydning for udviklingen hos børn.

Anerkendelse er ’psykologisk ilt’ i relationer og glæden vi viser er relationelle ’vitaminer’

Vi husker, at man ikke kan integrere/rumme nogen eller noget der er negativt beskrevet; og derfor tager vi udgangspunkt i en ressource-tankegang og positiv italesættelse i vores dagligdag.

Den nødvendige anerkendende pædagogik har en afgørende betydning for børns trivsel. Børn har behov for at opleve en anerkendelse fra voksne og kammerater, for at de kan udvikle en personlig og social kompetence.

Derfor bliver det de voksnes opgave, at udvikle kvaliteten af de relationer, som vi indgår i med børnene. Især i forhold til børn som er i personlig afmagt. Dette gøres gennem følgende metoder: ’Selviagttagelse/refleksion over egne handlinger’, ’kollega feedback’.

 

Pædagogiske principper for børn i problemer:

Der er lavet undersøgelser om, at der bliver flere og flere børn med symptomer på adfærdsmæssige forstyrrelser. Disse børn kan ofte være ekskluderede (udsatte) og fælles for disse børn er, at de oplever udelukkelse af fællesskabet.

Det er ofte børn der er usikre, ensomme, socialt dårligt tilpassede, urolige/rastløse, uden selvværd eller med andre symptomer på dårlig trivsel.

De adfærdsmæssige forstyrrelser kan give sig til udtryk ved at barnet skriger, bidder eller slår andre. Det kan også være at de ødelægger andres leg, eller at de altid leger alene eller er passive og triste. Herudover kan nogle børn være urolige/farer rundt eller være kontaktsøgende/’hænge’ på de voksne.

Man kan kalde disse børn for AKT-børn (idet bogstaverne betoner: Adfærd, Kontakt, Trivsel). Vi kalder dem for børn i vanskeligheder eller børn i problemer.

I Elverhøj vil vi opdage børnene inden de udviser ovennævnte symptomer. Vi skal agere, når vi ser børn der begynder at ændre adfærd. Tage det op på stuemøder og personalemøder.

Vi skal huske at fortælle forældrene, når det går godt med deres barn. Vi vil være konkrete, og komme med positive eksempler fra deres barns hverdag.

Børns adfærd kan ændres ved, at vi ændrer vores adfærd og forventninger til barnet. Børn, som vi synes er i mange problemer, kan vi få et andet syn på, hvis vi fokuserer på det positive.

En af vores vigtigste opgaver er, at børnene får udviklet psykisk robusthed eller livsduelighed som det også kan kaldes. Vi skal få dem til at føle sig trygge i Elverhøj, opnå følelsen ”at være del af et fællesskab”. Dette kan vi gøre ved at være opmærksomme på barnet. Se om barnet eksempelvis udviser specifik interesse for et andet barn. Styrke forholdet ved at de eksempelvis sidder ved siden af hinanden, når vi spiser, og/eller hjælpe hinanden med at dække bord. Alle børn har brug for en oplevelse af anerkendelse fra de voksne, og ikke mindst deres kammerater, for at udvikle en personlig og social kompetence.

Børn skal med i deres legegrupper også selvom det er problematisk. Vi skal blive bedre til at snakke med den pågældende stue. Der kan være forskellige opfattelser af barnet.

Vi skal støtte barnet i relation til andre. Det behøver ikke nødvendigvis at være en alderssvarende relation. Vi skal være opmærksomme på, at børn i perioder har brug for mere omsorg. Derfor er det vigtigt, at vi ved fra forældrene, hvis der er forandringer hjemmefra.

Det er vigtigt at vi i praksis får skabt en kultur, hvor vi er bevidste om, at vi som professionelle har stor betydning for de ”udsatte børns” livsvilkår.

Involvering er også, at vi er med til at skabe en kultur, en legekultur, hvor vi er opmærksomme på betydningen af voksnes leg med børnene.

AKT-børn har svært ved at begå sig i fællesskabet. Vi skal styrke deres selvværd. F.eks. lave mindre grupper, hvor barnet har bedre muligheder for at blive set og hørt. Vi skal være opmærksomme på og tage udgangspunkt i de ting der interesserer barnet. Styrke barnet i det som det er god til og rose barnet når, det gør noget godt. Et usikkert barn skal hjælpes af den voksne, ”skubbes” i gang i legen.

På stuemødet skal vi hver især fortælle positive historier om barnet. Derved bliver vi mere opmærksomme på de gode ting frem for de negative. Vi kan ændre vores tilgang til barnet og derved ændre barnets adfærd. Vi skal hjælpe AKT-børnene med at få gode relationer til de andre børn. Hvis de viser interesse og tryghed for et specifikt barn skal vi prioritere at de f.eks. kommer sammen i gruppen for derved at styrke AKT-barnets selvværd. Når vi går tur, skal de måske holde hinanden i hånden.

Når et barn er i problemer er det vigtigt at se hele barnet. Det er vigtigt, at vi orienterer os om, hvad der sker både hjemme og i Elverhøj, ved at snakke med forældrene om, hvordan det går derhjemme. Måske siger barnet noget om hvordan der er at være i børnehaven.

Vi skal se på, hvordan barnet fungerer på stuen. Er der nogen børn, som har negativ/positiv indflydelse på barnet?

Hvis et AKT-barn mistrives på en af vores stuer og har bedre kontakt med en af vores kollegaer fra en af de andre stuer, så skal der være mulighed for at flytte stue. Det kan være et stort og svært tiltag for den pågældende voksne. Men vi skal lære ikke at tage det som et personligt nederlag.

For at hjælpe AKT-barnet til at udvikle psykisk robusthed/selvværd er det vigtigt, at vi voksne er kompetente og nærværende, at barnet har tillid til os, at vi er anerkendende og har en positiv indfaldsvinkel.

Vi skal som kollegaer, turde være åbne og tolerante overfor hinanden og ikke være bange for at stille hinanden ”undrende” spørgsmål til noget, vi ikke forstår.

Vores forholdemåde er: ”Når der er noget man ikke ved, er det fordi der er nogle spørgsmål der ikke er blevet stillet”.

Vi skal koble teori på praksis ved ikke kun at bruge konkrete dagligdags iagttagelser men også bruge systematiske observationer, når det er nødvendigt. Vi skal acceptere, at noget er svært – det skal være svært, for at vi kan flytte os/udvikle os.

 

Principper for inkluderende praksis i Frederiksberg kommunes dagtilbud:

Vi har fået suppleret og evalueret vores praksis med kommunens inklusionsprojekt samt kursus for 4 af vores pædagoger.

Børn med særlige behov, der rækker ud over de behov som de fleste børn har, skal også sikres mulighed for at indgå i et konstruktivt samspil med andre børn og blive en aktiv del af fællesskabet, og forskellighed skal ses som en ressource, så alle børn oplever, at de er værdsat og anerkendt.

Der vil, som en del af vores inkluderende praksis, også være fokus på, om børn har brug for et specielt tilbud, som i højere grad tilgodeser barnets udvikling og trivsel.

Nedenstående principper for arbejdet med inkluderende praksis, er vores fælles strategiske pejlemærker i hverdagen. Principperne er suppleret med et antal mål, indsatser og effekter. Da der arbejdes med effektstyrring, er de seks strategiske pejlemærker skrevet ind i en forandringsteori.

De seks pejlemærker er følgende:

  1. Alle børn skal opleve/have mulighed for at være en del af et fællesskab
  2. Alle børn skal opleve, at kunne bidrage til fællesskabet
  3. Personalet tager ansvar for udvikling af inkluderende fællesskaber
  4. Ledelsen skaber synlighed og tydelighed om arbejdet med den inkluderende praksis
  5. Forældre er betydningsfulde medspillere
  6. Den fysiske indretning skal understøtte den inkluderende praksis.

 

Handlingsplan:

Vi har udarbejdet et eksempel på hvordan vi arbejder med vores pædagogiske pejlemærker i kontekst med vores pædagogiske læreplaner

Vi har valgt at tage udgangspunkt i to af læreplanens temaer. Barnets alsidige personlige udvikling og social kompetence.

Barnets personlige og alsidige udvikling

  • Støtte op om det enkelte barns selvværd således, at barnet oplever sig selv som en værdifuld deltager i fællesskabet og udvikler sig til et socialt, selvstændigt og alsidigt individ.
  • Sociale kompetencer:

Børnene skal inddrages i og opmuntres til at deltage i det sociale liv.

Ved at:

u Opleve tryghed og tillid til hinanden og omverdenen.

u Lære at være tolerante, anerkendende og respekterende overfor hinanden.

u Have plads og rum til at skabe og danne fællesskab og venskaber på kryds og tværs af alder, køn, stuer og kulturbaggrunde.

u Lære at løse konflikter, så alle bevarer deres værdighed.

Disse to læreplansmål bliver samtidigt koblet på vores overordnede personale- og børnepolitiske målsætninger.

 

Personalepolitiske mål:

u vi skal være et personale, der er vores ansvar bevidst og som kan argumentere for, hvorfor vi gør som vi gør

u vi skal være et personale, der udvikler sig på et højt fagligt niveau

u vi skal være et personale, der er fremadrettet og åbne for forandringer

Børnepolitiske mål:

u vi skal give børnene optimale udviklingsbetingelser

u vi skal give børnene en god start på livet

u vi skal være en institution, der giver nogle gode barndomsminder

u vi skal have en børnekultur, hvor legen er i centrum

Ud fra overordnede mål vil vi finde et konkret fokuspunkt som er bestemt ud fra det pågældende barns behov.

Her benytter vi både kommunens handlingsplan- og effektstyrringsmodel som redskab.

 

Det er vigtigt, at vi i praksis får skabt en kultur, hvor vi er bevidste om, at vi, som professionelle, har stor betydning for de ”udsatte børns” livsvilkår.

Med den inkluderende pædagogik vil vi tage udgangspunkt i det enkelte barns styrker indenfor de kreative læreplanstemaer.

Involvering er også at skabe en kultur, en legekultur, hvor vi er opmærksomme på betydningen af voksnes leg med børnene. Der er ikke noget galt i, at børnene leger med hinanden – men der er noget galt, hvis de kun leger med hinanden.

Vi vil fortsætte med at prioritere tid til at højne vores faglighed. Afsætte tid til pædagogiske drøftelser. De løsninger vi, som personalegruppe bliver enige om, er altid de bedste for barnet, når alle er positive indstillet.

Vi vil arbejde henimod servicelovens målsætning. Vi skal kunne rumme alle børn på måder, som giver dem en oplevelse af at være et ligeværdigt medlem af det sociale, kulturelle og sproglige fællesskab med andre børn og voksne. Vi skal skabe praksis for, at alle børn får mulighed for at kunne indgå i fællesskaber med de ressourcer de har, og oplever sig som en del af et fællesskab.