daarennoessv
 
   
Glemt log på?   Registrer  

Børnemiljø

Grundlag, udgangspunkt, proces og beskrivelse

 

Grundlag:

Pr. 1. juli 2010 blev Dagtilbudslovens regler om arbejdet med børnemiljø i dagtilbud ændret.

Loven kræver blandt andet, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø,

som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det er ligeledes et krav, at alle

dagtilbud skal arbejde med børnemiljøet, og integrere det i de pædagogiske læreplaner.

Børnemiljøvurderingerne har til formål at bidrage til et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel i dagtilbud.

 

Udgangspunkt og værdigrundlag for Elverhøjs børnemiljø:

Før læreplaner og BMV blev indført som termer i vores pædagogiske praksis havde vi i Elverhøj arbejdet med vores fælles værdigrundlag. Et værdigrundlag som tager udgangspunkt i relationer mellem mennesker både store og små, herunder især samspillet mellem barn og voksen i forbindelse med læring og barnets personlige udvikling.

Denne publikation har selvfølgelig ikke kunnet praktiseres uden at vi også har været inde og belyse og diskutere, hvad vi synes var vigtigt for et godt og sundt børnemiljø (bmv) . Endvidere efterkom værdidebatten vores egen udviklings- og læringsmål (læreplan) for børnene i Elverhøj.

Elverhøjs værdigrundlag udtrykker således ikke kun de pædagogiske principper for børnene, men beskriver tillige de etiske værdier, som skal være fremherskende for alle ansatte i Elverhøj.

Et menneske- og værdisyn, der skal være kendetegnende for de holdninger, som kommer til udtryk i samvær med hinanden, store som små.

Værdigrundlaget bliver dermed en vigtig (måske vigtigste) del af relationen mellem barn og voksen.

Børnemiljøvurderingen er derfor i Elverhøj ikke kun en vurdering eller en beskrivelse af børnemiljøet, men også en refleksion over børnenes hverdag og trivsel – et forsøg på at indfange et barneperspektiv.

Vi lægger vægt på, at vi i vores daglige arbejde reflekterer over hvad, hvordan og hvorfor vi gør, som vi gør – ud fra vores virksomhedsplan og faglige viden.

 

Arbejdsprocessen med børnemiljøvurderingen:

Vi har derfor siden 2002 arbejdet med 3 temaer, som fokuspunkter:

  • Værdigrundlag
  • Mobning
  • Børns seksualitet.

Vi havde nogle temadage i oktober 2008. Her blev børnemiljøskemaet debatteret, og der blev nedsat en arbejdsgruppe. Sundhedsplejersken kontaktes efterfølgende, og hun har beset børnemiljøet i Elverhøj, og der er handlet i forhold til de konstaterede mangler.

Metodemæssigt har vi arbejdet med barndomserindringer (for at komme i børnehøjde), gruppearbejde, fremlæggelser, temadage om værdigrundlag og oplæg fra leder og psykolog. Alt dette for at sikre personalegruppens viden samt ejerskab af proces og produkt.

Det blev besluttet, at vi de næste to år vil have fokus på ”Børn og deres seksualitet, og at temadagen i oktober 2009 skal bruges til emnet, og at der kommer en psykolog som oplægsholder.

Mobning som fokuspunkt:

Som inspirationskilde til temaet har vi læst 2 artikler og afsnit fra ”Tidlige spor”, som følges op med et oplæg, hvor inspirationskilden har været litteratur om børns legekultur, om hvordan empati opstår gennem leg og sprog og ud fra kursus om tidlig indsats og endeligt et foredrag om stigmatisering.

Den pædagogiske lørdag indeholdt herudover et gruppearbejde om emnet, som knyttede emnet an til dagligdagen i Elverhøj.

I 2003 havde vi emnet som tema på vores pædagogiske dag. I perioden 2005 til 2010 iværksatte vi et projekt i samarbejde med Falck. Projektet var et førstehjælpskursus i børnehøjde, hvor formålet er, at børn skal lære at udvikle empati for hinanden. 

Sammenfatning af fælles beskrivelse om mobning i forhold til BMV:

Mobning er ofte et gruppefænomen, hvor nogle børn overtager andre børns sympatier og antipartier.

Det er vigtigt at vi ikke sammenligner mobning med konflikter; for ved at opfatte mobning som en konflikt siger man indirekte til mobbeofferet, at han eller hun selv er medskyldig.

Barnet der bliver mobbet bliver skadet på sin selvopfattelse: ”De kan ikke lide mig”. Dermed træder barnets forsvarsmekanismer til: ”det var ikke mig!”.

Vi må huske på vores viden om, at vi voksne har definitionsmagten i forhold til barnet og børnegruppen. Vi voksne kan også mobbe og dermed hindre disse børns sunde udvikling. Vi kan skabe en mistillid, hvis vi fastholder negativiteten, og hvis de andre børn bliver anerkendt og barnet der mobbes bliver miskrediteret.

Vores mål må være at udvise ansvarlighed. Vi kan gøre en forskel ved at skabe et miljø – en pædagogik, hvor børnene lærer at mobning ikke er acceptabel.

Vi skal lære børn evnen til at udvise fællesskabsfølelsen og have indsigt i holdninger og adfærdsmønstre, der skal forandres i hverdagen.

Vi vil være en mobbefri institution. Vi vil skabe en børnekultur, hvor empati bliver en naturlig del af børns adfærd. Vi vil forebygge at drilleri udvikles til mobning.

Børns seksualitet som fokuspunkt:

Cand.psych.aut. Birgit Jørgensen holdt oplæg omkring emnet for personalet og senere for forældrene og knyttede det an til værdigrundlag og kultur, viden inden for udviklingspsykologien omkring børns seksualitet, personlige grænser, børns følelsesmæssige udvikling og modenhed.

I 2010 og 11 havde vi endvidere fokus vi på børnemiljøet ved at dokumentere børnemiljøet i vores bagvedliggende værdigrundlag.

Sammenfatning af fælles beskrivelse om børn og seksualitet i forhold til BMV:

Vi skal have fælles holdninger i Elverhøj, som vi arbejder ud fra.

Vi ønsker at skabe et miljø, som bygger på anerkendelse, accept, omsorg, respekt for barnets behov og interesser – og som ikke giver barnet følelse af skyld og skam. Vi ønsker et miljø uden magtrelation, vi ønsker ikke at under eller overvurdere ej heller at overreagerer i forhold til børnenes seksualitet.

Personlige grænser må respekteres, men vi må have en fælles institutionelle rammer omkring seksualitetsemnet.

Vi ønsker en naturlig dialog om børnenes seksualitet; idet vi ser seksualitet som en naturlig del af barndommen og barnets udvikling. Forældrene vil blive inddraget, hvis barnets spørgsmål eller adfærd bliver for avanceret. Ligeledes kan forældrene henvende sig til os, hvis det foregår hjemme.

Hvis det virker, som om barnet mistrives, henviser vi videre til Børneringens psykolog eller til PPR.

Med hensyn til sprogbrug må børn gerne sige ord som numse, tissemand/ tissekone.

Vi vil udvise respekt for barnets nysgerrighed. Hvis barnet bliver ved med at spørge om bestemte emner, kan vi tale med forældrene om det optager barnet meget hjemme, og hvad barnet skal vide/ikke vide (eks. Hvor kommer barnet fra?)

Vi vil anerkende børns nysgerrighed og naturlige interesse for kønsforskelle.

Med hensyn til kroppens funktioner, må børn gerne se hinanden i ”skiftesituationer” og ved toiletbesøg. Ved badning har alle badebukser på.

Vi vil være opmærksomme på og ansvarlige for, hvor legen forgår, og om den er leget af jævnbyrdige børn, at det er i en ligeværdig relation, og at børnene respekterer hinandens grænser.

Vi ønsker at anerkende barnets lege med seksuelle undertoner for eksempel: mor, far og børn.

Vi ønsker at forebygge at børn bliver krænket. Børnene skal lære at respektere andre børns nej (personlige grænser) og følelser ved at de voksne i Elverhøj hjælper barnet til at skifte perspektiv, med respekt for at det er en lang proces, og at det er vi voksne, der passer på og er ansvarlige for børnene.